Livsfarligt dobbeltliv afsløret: Her er manden der snød IS

Én person har i flere år sat sit liv på spil hver eneste dag for at dokumentere, hvad IS foretog sig i Mosul. Nu afslører han sin identitet

I næsten to år gik han på gaderne i den irakiske by Mosul og samlede informationer fra butiksejere, beboere og endda IS-soldater. Han gjorde alt, hvad han kunne for at samle små bider af information sammen.

Alene med det formål, at folk skulle kende sandheden om IS-krigerne i Mosul.

Mød manden bag den hemmelige blog 'Mosul Eye', der har omkring 300.000 følgere på de sociale medier. Følgere, som i knap tre år har fået fortalt detaljerede historier om IS' hemmelige planer og forfærdelige handlinger. Oplysninger som ingen andre har kunnet formidle.

Nu afslører den hidtil hemmelige blogger endelig sin identitet i et interview med nyhedsbureauet AP.

Hans navn er Omar Mohammed. En irakisk historiker.

Artiklen fortsætter under billedet...

Omar Mohammed. Foto: AP
Omar Mohammed. Foto: AP
 

Stol ikke på nogen - dokumentér alt
En dag fik Omar nok. Han forlod sit hjem, hvor han havde boet hele sit liv med sin mor, sine fem brødre og fem søstre. Han pakkede kun det mest nødvendige, heriblandt en stor, ekstern harddisk, der skulle dokumentere alt, hvad IS foretog sig i Mosul.

Nu begyndte hans liv som undercover i et af de farligste miljøer, du kan forestille dig.

I de næste tre år levede Omar efter to regler.

Stol ikke på nogen. Dokumentér alt.

- Jeg var nødt til at gemme alt. Hvert et enkelt minde. Hvert et enkelt stykke papir. Hver en note. Vi skal skabe et stort museum for vores hukommelse, så vi aldrig glemmer, hvad der skete, siger Omar Mohammed til AP.

Omar lod sit skæg og hår gro og iførte sig den uniform, som IS påbudte borgerne at bære.

Ingen af hans venner eller familie vidste, hvad han lavede.

Klar til at dø
I alt den tid 'Mosul Eye' har eksisteret, har IS prøvet at afsløre, hvem manden bag bloggen var.

- Nogle gange følte jeg, at de fodrede mig med information. Hvis jeg publicerede alt den information, jeg fik, ville jeg blive fanget. Så ville jeg give mig selv væk, og så ville de fange mig. Jeg fandt en måde at håndtere den information, jeg fik, uden at blive opdaget, forklarer han.

- Nogle gange gav de mig meget værdifulde informationer, som fortjente at blive publiceret, men jeg lod være.

I mere end to år lykkedes det ham at dokumentere og formidle, hvad IS lavede, uden selv at blive opdaget.

Men efter at have set adskillige mennesker blive halshugget i offentligheden, blev presset alligevel for meget for Omar.

Han barberede sit skæg og klippede sit hår af og tog med nogle venner til den irakiske flod, Tigris.

- Det skulle have været mit sidste øjeblik, fordi jeg vidste, at når jeg tændte en cigaret der, uden langt hår, uden skæg og uden den islamiske uniform, så ville de opsøge mig med det samme. De ville først arrestere mig, så ville de torturere mig og til sidst ville de dræbe mig.

Omar var klar til at dø.

- Men det skete aldrig. På det tidspunkt følte jeg, at jeg blev tildelt et nyt liv, fortæller Omar Mohammed.

Smuglede sig ud af landet
Historikeren forlod Mosul for to år siden og blev smuglet gennem Syrien til Tyrkiet med sin harddisk. Harddisken indeholdt en stor del af Mosuls historie.

Nu bor han i Europa. Han har flere end 300.000 følgere på de sociale medier. Ingen af følgerne ved, hvem han er.

De kender ham kun som 'Mosul Eye'.

- Jeg gjorde det for at ære min bror, som blev dræbt i kamp mod IS. Og for at gøre min mor stolt. Så hun forhåbentlig ikke er lige så trist over tabet af min bror.

Omar Mohammed er lettet over, at han ikke længere behøver at være anonym, og han betragter offentliggørelsen af sit egen navn som sin endelige sejr.

- Jeg kan ikke være anonym længere. Jeg gør det her for at sige, at jeg besejrede ISIS.

Nu ved alle, hvem manden bag 'Mosul Eye' er. Foto: AP
Nu ved alle, hvem manden bag 'Mosul Eye' er. Foto: AP
 

Krig & katastrofer - 14. nov. 2017 - kl. 14:24 Dødens hul: Nye optagelser af makaber IS-massegrav

30-årige Ghaliya, der er hovedperson i Deniz Serincis bog 'Slave i Islamisk Stat'. Verden IS-sexslavers rystende beretning: Voldtaget flere hundrede gange

Se også: Afhoppet IS-chef: - Jeg så mennesker blive kogt i motorolie

Foto: AP Krig & katastrofer - 17. okt. 2017 - kl. 19:48 Nægtede at give op: IS-krigere gemte sig i sprængfarligt fængsel

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen