Luftangreb dræbte omkring 30 ved begravelse i Niger

Omkring 30 blev dræbt og 20 blev såret under en begravelse i Niger, hvor Boko Haram har optrappet angreb

Mellem 20 og 30 sørgende ved en begravelse i Niger blev dræbt ved et luftangreb tæt på grænsen til Nigeria, oplyser de lokale myndigheder og internationale nødhjælpsarbejder onsdag til AFP.

Det står ikke klart, hvem der foretog luftangrebet.

Niger er involveret i en større regional operation mod den ekstremistiske nigerianske oprørsgruppe Boko Haram, som også har udført angreb i nabolandene.

Der er ikke nogen tegn på, at det kan være Boko Haram, som står bag luftangrebet.

- Så vidt jeg er informeret, har ingen af vore folk rapporteret om denne hændelse, der skete tirsdag, siger talsmanden for det nigerianske luftforsvar, Dele Alonge.

En nødhjælpsarbejder siger til i AFP, at mellem 20 og 30 mennesker blev dræbt, mens lokale angiver, at der var 31 eller 32 dræbte og 20 sårede.

Nigerianske soldater har atter taget kontrollen over byerne Monguno og Marte i det nordøstlige Nigeria, som Boko Haram havde indtaget, oplyste militæret tidligere på ugen.

Konflikten med Boko Haram er optrappet betydeligt i løbet af det seneste år og er det vigtigste punkt i valgkampen forud for præsidentvalget i Nigeria den 28. marts

Valget skulle have fundet sted sidste weekend, men blev udskudt på grund af militærets offensiv mod den ekstremistiske bevægelse.

Oppositionen kritiserer præsident Goodluck Jonathan for at forsøge at vinde tid i valgkampen, hvor han har tabt terræn til sin udfordrer, tidligere militærchef Muhammadu Buhari.

Cameroun og Tchad, som Boko Haram tidligere har angrebet, har lovet at bidrage med soldater til en regional styrke, der skal bekæmpe Boko Haram. Det samme gør Benin og Niger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter