Døren skal stå åben.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil efterlade døren åben for diplomatiske forbindelser mellem Vesten og Rusland efter krigen.
Samtidig kommer han med en opsigtsvækkende opfordring om ikke at ydmyge Rusland, skriver Guardian.
I et interview med franske medier siger han:
- Vi må ikke ydmyge Rusland. Den dag, kampene stopper, kan vi bygge en vej ud gennem diplomatiske kanaler, siger Macron til flere Franske medier.
Isoleret og egenrådig
Frankrig rolle skal være en formidlende magt, siger han og tilføjer, at han er stoppet med at tælle, hvor mange samtaler han har haft med Putin siden december, men at de i alt har strakt sig over mere end 100 timer.
Samtalerne er blandt andet sket på baggrund af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyjs' opfordringer til at tale med Putin.
Macron har forsøgt at få Rusland og Ukraine til at fredsforhandle og få en våbenhvile igennem, men uden succes.
Eksperter har peget på, at den russiske præsident har isoleret sig og er egenrådig.
Det samme mener Macron, der vil hjælpe ham og Rusland ud af den isolerede position.
- At isolere sig er én ting, men at kunne komme ud af det er vanskeligt, siger han.