Mange meldes dræbt dagen efter fredsplan for Ukraine

Kampene fortsætter i det østlige Ukraine, hvor mindst 11 personer meldes dræbt efter aftale om fredsplan

Torsdag morgen kom fire politiske topledere ud fra et forhandlingslokale i den hviderussiske hovedstad Minsk med den gode nyhed om en køreplan for fred i Ukraine.

Fredag morgen kan alle så konstatere, at en fredsplan ikke er garanti for fred, og parterne i konflikten har foreløbigt talt 11 dræbt siden den opmuntrende besked fra de fire stats- og regeringschefer fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig.

Ifølge den militære ledelse i Kijev er otte ukrainske soldater dræbt og 34 andre såret i kampe mod prorussiske separatister siden torsdag.

Samtidig lyder det ifølge de prorussiske separatister i Lugansk og Donetsk, at tre børn er dræbt i granatangreb, der har ramt en bolig. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

30 mennesker meldes såret i de to oprørskontrollerede regioner.

Våbenhvilen, der blev underskrevet torsdag, skal træde i kraft natten til søndag.

Den er del af en større køreplan for fred, som blandt andet skal sikres via tilbagetrækning af alle tunge våben fra kampzonerne i det østlige Ukraine.

Konflikten har ifølge FN kostet omkring 5500 menneskeliv det seneste år.

Der blev også indgået en våbenhvile i september 2014, men den blev krænket adskillige gange, inden den brød helt sammen mod slutningen af sidste år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær