Mange meldes dræbt ved tankeksplosion i Nigeria

Nogle rapporter taler om op mod 60 dræbte ved tankvogn, der eksploderede, da folk opsamlede lækkende olie

Mange mennesker er blevet dræbt i Nigeria, efter at en olietankbil væltede og eksploderede. Det fortæller politi og øjenvidner.

Mange mennesker var ved at opsamle olie fra en lækage i tanken, da den eksploderede.

En talskvinde for politiet irerne Ugbo siger, at 12 kvinder er døde, og at 22 er svært forbrændte. Men lokale indbyggere siger, at dødstallet snarere er tæt på 60.

Eksplosionen skete sent fredag i Odukpani i staten Cross River.

Et øjenvidne, Richard Johnson, siger, at mange mennesker er brændt til aske, og at der næsten ikke er noget tilbage af dem.

Han siger, at dusinvis af mennesker samlede olie op, og at det er usandsynligt, at nogen overlevede den voldsomme eksplosion.

Johnson giver udtryk for, at eksplosionen blev forårsaget af en elektrisk generator, som blev brugt til oppumpningen af olien.

Hundredvis af mennesker er omkommet under lignende omstændigheder i de senere år i Nigeria, som er Afrikas største olieproducent.

Mindst 19 personer mistede livet i oktober sidste år, da en lækkende olierørledning eksploderede i den sydøstlige del af Nigeria. Selskabet, der ejer den, mener, at olietyve havde hakket hul i olierørledningen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen