Mariia i Ukraine: Vi har ikke råd til at falde fra hinanden

Mariia og hendes familie opholder sig i det det østlige Ukraine. Flere gange i døgnet søger de i sikkerhed i en parkeringskælder, når luftalarmerne lyder

Mariia i den parkeringskælder, hvor hun og familien søger sikkerhed flere gange i døgnet. Foto: Privatfoto
Mariia i den parkeringskælder, hvor hun og familien søger sikkerhed flere gange i døgnet. Foto: Privatfoto
Følg Krig & katastrofer

Mariia Vereshchak sidder i sine forældres lejlighed i Dnipro i det østlige Ukraine.

Med hende i lejligheden er hendes mor, far og lillebror.

Hun er blevet i byen efter Rusland invaderede Ukraine d. 24. februar i år.

Det er en tydeligt berørt Mariia, der fortæller om oplevelserne i Dnipro over et Teams-opkald.

- Jeg har brugt de sidste tre dage på at græde, så jeg er næsten løbet tør for tårer. Men jeg græder lige nu, siger hun.

Da hun bliver spurgt, hvorfor hun og familien ikke har valgt at forlade landet og søge sikkerhed et andet sted, fortæller hun om en gang, hun var i udlandet, mens uroligheder udspillede sig i Ukraine.  

- I 2014 studerede jeg i Cambridge. I et par uger kunne jeg ikke forlade mit hjem – jeg sad bare og så nyheder hele tiden. Og det var meget hårdere for mig at gå igennem, når jeg var væk fra min familie. Mærkeligt nok har jeg det bedre lige nu, end jeg havde dengang, siger hun.

Mariia og hendes familie i sommeren sidste år. Foto: Privatfoto
Mariia og hendes familie i sommeren sidste år. Foto: Privatfoto

En anden grund til, at familien ikke forlader landet, er den risiko, der er for, at halvdelen af dem må blive og kæmpe mod de russiske styrker.

- Min mor og jeg kan forlade landet. Men min bror er 18 år gammel, og min far er 52, så de kan ikke – så skal de måske i krig. Og vi vil ikke efterlade dem.

Livet i Dnipro
Mariia er 26 år gammel. Hun er kok og filmskaber. 

Inden krigen brugte hun ligesom mange andre unge mennesker tid på at finde ud af, hvad det næste skridt i livet skulle være.

Nu bruger hun de fleste af døgnets timer i forældrenes lejlighed på syvende sal eller i parkeringskælderen, der nu fungerer som beskyttelsesrum for de af bygningens beboere, der er blevet tilbage.

- Der har været flere eksplosioner i Dnipro. Så det er vigtigere nu end nogensinde at søge i sikkerhed, siger hun.

Antallet af luftalarmer er steget. Maria fortæller, at alarmerne i starten varede omkring 20 til 40 minutter – og de kom et par gange om dagen. Efterhånden varede de længere tid, og nu griber Mariia og familien deres vigtigste papirer, pas, powerbank og ekstra tøj omkring syv gange om dagen for at søge i sikkerhed. Og i op til fem timer ad gangen.

Mariia der sover under en luftalarm i parkeringskælderen i den bygning, hvor hendes forældres lejlighed ligger. Foto: Privatfoto
Mariia der sover under en luftalarm i parkeringskælderen i den bygning, hvor hendes forældres lejlighed ligger. Foto: Privatfoto

Det er hårdt for psyken med de mange luftalarmer, fortæller Mariia.

- Hvis man ikke tager luftalarmerne seriøst, er det enten, fordi man ikke forstår situationens grusomhed, eller fordi ens mentale helbred er ved at give op. Sådan har jeg det også nogle gange.

- Når der er alarmer om natten, kan jeg næsten ikke overskue det længere. Jeg er fuldstændig ligeglad – jeg vil bare sove. Det er en af grundene til, jeg flyttede ind ved mine forældre. Jeg ved, at hvis jeg er alene, når alarmerne lyder, er der meget lille chance for, at jeg rent faktisk kommer op og søger i sikkerhed. Men jeg ved, det er vigtigt.

Mariias 18-årige lillebror får sig noget mad, mens de sidder i bilen i parkeringskælderen under en luftalarm. Foto: Privatfoto
Mariias 18-årige lillebror får sig noget mad, mens de sidder i bilen i parkeringskælderen under en luftalarm. Foto: Privatfoto

Krig skaber splittelse
Krigen i Ukraine har bragt en masse splittelse med sig. Den splittelse har Mariia også oplevet helt tæt på.

En speciel splittelse, hun og familien har oplevet, er til hendes farfar, som bor på Krim-halvøen.

- Min farfar tror ikke på krigen. Vi taler ikke rigtig med ham mere på grund af situationen. Da krigen startede, ringede han først til min far på den tredje eller fjerde dag og sagde, 'hvad fanden sker der? Hvorfor skyder I jer selv?' Han troede ikke på, at det ikke var den ukrainske hær, der skød på det ukrainske folk. I går ringede han også til min far og sagde, han ikke troede på, hvad der skete i Butja.

Og det gør ondt, når ens egen familie ikke tror på de grusomheder, der foregår omkring en.

- Jeg er chokeret, og jeg er knust. Jeg skrev til ham i går og sendte ham billeder. Det virker som om, han ikke vil tro på os, før der sker noget med en af os i familien.

Almindelighed midt i det ualmindelige
Det er nu omkring syv uger siden, Rusland invaderede Ukraine.

Intet har været det samme i landet siden da, men alligevel fortæller Mariia om små glimt af den hverdag, de havde før krigen.

Efter de første par uger blev folk i byen opfordret til at gå tilbage på arbejde for at holde økonomien i gang, og nogle restauranter er begyndt at åbne, fortæller Mariia.

- Vi har været ude to gange. Der er en pæn restaurant i midten af en park lavet hovedsageligt af glas. Det er en underlig følelse at sidde ved de store vinduer for tiden. Men når vi sidder der, er der ingen corona og ingen krig. Det er bare helt almindeligt. Men følelsen varer kun få minutter.

Et billede af Mariia fra før krigen brød ud, og inden hendes hverdag blev ændret drastisk. Foto: Privatfoto
Et billede af Mariia fra før krigen brød ud, og inden hendes hverdag blev ændret drastisk. Foto: Privatfoto
 

Mariia elsker jordbær med chokolade, og hun plejede at købe dem, inden krigen brød ud.

Nu kan hun købe dem igen, selvom krigen stadig raser i landet, og den egentlige hverdag og normalitet stadig er langt væk.

- Jeg så, de arbejdede igen. Så jeg tænkte, jeg ville have jordbær. Og så sidder man der i sin bil og kører forbi sandposer og vinduer, der er dækkede til – og man tænker for sig selv, 'hvordan fanden får vi stadig jordbær midt i en krig?'. I to sekunder er du glad, og du føler, du er tilbage i en normal verden.

En ældre kvinde og hendes hund har også søgt sikkerhed i parkeringskælderen under en luftalarm. Foto: Privatfoto
En ældre kvinde og hendes hund har også søgt sikkerhed i parkeringskælderen under en luftalarm. Foto: Privatfoto

Mariias budskab
Mariia er taknemlig for den hjælp, landet har modtaget, men hun er ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er, at både medier, politikere og private personer bliver ved med at tale om krigen og gøre opmærksom på den og dens grusomheder.

- Hvis Ukraine falder, er Polen og Moldova måske de næste. De stopper ikke med os. Vi kæmper også jeres krig.

Hun nævner også, at man som helt almindelig samfundsborger kan gøre en forskel, der er med til at holde liv i den opmærksomhed, der er på krigen.

- Læg noget op noget om Ukraine mindst en gang om dagen. Det er ikke kun medierne, men alle folk. Vi har sociale medier. Alle har muligheden for at agere journalist – brug det til noget godt.

Mariia bruger selv sin Instagram-konto til dagligt at gøre opmærksom på krigen, dele historier og dele ud af sine egne oplevelser midt i krigen.

En ny slags hverdag i et krigsramt fædreland er ikke for sarte sjæle. Og selvom Mariia er stærk, sætter det tydelige spor at leve, som hun og familien gør hver eneste dag lige nu.

- Jeg har lavet den aftale med mig selv, at jeg gerne må tjekke nyhederne, men jeg må ikke lade det påvirke mig lige nu. Jeg kan gå igennem alle de følelser, når det er slut. For lige nu har vi ikke råd til at falde fra hinanden. Vi er nødt til at forblive stærke.

Mariia er siden Ekstra Bladet talte med hende begyndt at lave frivilligt arbejde for at distrahere sig selv.

Mariia og de andre frivillige modtager tøj til flygtninge. På billedet ses noget af det tøj, de har modtaget. Tøjet var vådt, og de måtte derfor tænke kreativt for at få det tørret. - Det var en udfordring, fortæller Mariia. Foto: Privatfoto
Mariia og de andre frivillige modtager tøj til flygtninge. På billedet ses noget af det tøj, de har modtaget. Tøjet var vådt, og de måtte derfor tænke kreativt for at få det tørret. - Det var en udfordring, fortæller Mariia. Foto: Privatfoto
 

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+