Massiv skovbrand raserer Sverige: 'Den er ikke under kontrol'

En massiv skovbrand raser lige nu i byen Bengtfors 400 kilometer nord fra København. Den er ikke under kontrol, siger chefen fra redningstjenesten

Lørdag eftermiddag brænder det massivt i skoven ved den svenske by Bengtfors, der ligger cirka 400 kilometer nord fra København.

Ifølge den lokale redningstjeneste brænder det fire steder i skoven, og redningschefen i Bengtfors, siger til den svenske avis Aftonbladet, at det er meget alvorligt.

- Den er ikke under kontrol, siger Anders Olsson til den svenske avis.

Branden blev opdaget klokken 08.30 lørdag morgen af et norsk fly, og redningstjenesten arbejder nu hårdt på at få kontrol over den.

Klokken 11 er der allerede 50 hektarer, som er brændt, og det er lige nu en teori, at den er udbrudt på grund af lyndnedslag.

- Der er forbud mod bål, og skovbunden er meget tør i mange skove. Der er god grund til at tro, at branden skyldes lynnedslag, da det tordnede i området i nat, siger redningschefen.

Mindst 20 brandfolk arbejder på at få kontrol over ilden, mens politiet også er til stede for at assistere.

- Vi assisterer med folk på jorden og en politihelikopter, som har videoovervågning, så vores indsatsleder kan se livebilleder, siger Hans Lippens talsmand ved det lokale politi.  

Bengtfors ligger ikke langt fra den norske grænse og derfor er den norske redningstjeneste også klar til at træde til mig deres hjælp.

Ifølge den svenske redningstjeneste kan der gå flere dage, før man har fået helt bugt med branden.

Ekstra Bladet følger sagen

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere