Medie: IS sælger organer fra levende gidsler

Nye gruopvækkende oplysninger, om hvordan IS finansierer deres terror er kommet frem i lyset

IS sælger organer fra levende gidsler, hævder irakisk medie. (Foto: AP)
IS sælger organer fra levende gidsler, hævder irakisk medie. (Foto: AP)

Den islamistiske organisation IS spreder skræk og rædsel over hele Mellemøsten.

Nu har de så angiveligt taget nye metoder i brug for at finansiere deres terror.

Ifølge Daily Mail har IS i månedsvis rekrutteret udenlandske læger, hvis fremmeste opgave er at fjerne organer fra døde krigere. Men hvad endnu værre er. De er også begyndt at fjerne organer for levende gidsler, heriblandt børn. Børnene har de kidnappet blandt minoritetssamfund i Irak og Syrien.

Ifølge mediet er oplysningerne kommet frem i et irakisk medie, hvor lægen Siruwan al-Mosuli har taget bladet fra munden og fremlagt de gruopvækkende oplysninger.

Han fortæller, at IS har påbegyndt det nye lukrative organ-program fra et hospital i den besatte by Mosul.

Derudover har de oprettet en enhed, der skal videresælge organer som hjerter og nyrer til brug i det sorte marked i Tyrkiet og Saudi-Arabien.

Ifølge det irakiske medie er det ikke den eneste måde, at IS tjener penge til finansiering af terror. En af deres største indtægtskilder er afghansk heroin, som de smugler til Europa med en enorm forjeneste.

Deres største indtægtskilder er dog fra olie. Her tjener IS mere end en million dollars om dagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen