NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Ikke kun gav de ham den mest brutale død: En kynisk og offentlig henrettelse for hele verden at overvære efter 2 års fangenskab. Men nu forsøger den fundamentalistiske organisation Islamisk Stat angiveligt også at tjene penge på liget af den dræbte journalist James Foley.
Foley, der arbejdede som fotojournalist og blev kidnappet i Syrien i november 2012, blev som den første af en række vestlige gidsler i IS' varetægt dræbt den 19. august 2014 af en maskeret IS-kriger. Henrettelsen, hvor den 41-årige amerikaner fik halsen skåret over, skete som reaktion på USA's luftangreb mod IS fremfærd i Irak.
Det er mediet BuzzFeeds mellemøstkorrespondent Mike Giglio, som mener at have kendskab til en rapport, der slår kendsgerningen om IS' krav fast. Giglio baserer ifølge CNN sin viden på bl.a. tre kilder, der har insiderviden om IS.
Her er den sidste mail til Foleys forældre
Angiveligt vil gruppen bruge en mellemmand til at stille et forhandlingsforslag til - formodes det - Foleys familie.
- De kræver en mio. $ (6 mio. kr, red.) for liget og har en strategi om, at sende en mellemmand med liget til Tyrkiet, udtaler Mike Giglio til CNN, som har forsøgt efterprøvet de nye oplysninger.
Blandt andet bekræfter offentlige myndigheder, at de har hørt om rapporten og nu undersøger de nye informationer.
IS propaganda: Derfor henretter de folk
Samtidig hævder BuzzFeed, at IS' plan er at sende en DNA-prøve af sted til køberen for at kunne bekræfte identiteten af Foley. Men angiveligt vil de ikke udlevere liget før, at de modtager pengene.
Desuden hævdes det også, at terrorgruppen, der har skabt et spor af frygt, død og ødelæggelse gennem Syrien og Irak, vil forsøge at præsentere forslaget som en menneskelig gestus til familien om at kunne få deres dræbte søn hjem.
CNN har som reaktion på oplysningerne opsøgt James Foleys bror, Michael Foley, som dog afviser de nye informationer som usande.
- Jeg har ikke hævdet, at Foleys familie er underrettet om IS strategi vedrørende liget, lyder BuzzFeeds journalistens reaktion, da han bliver konfronteret med dette.
IS kræver 40 millioner for amerikansk kvinde
Her er den sidste mail til Foleys forældre I kølvandet på Foleys henrettelse fulgte desuden videooptagede henrettelser på den amerikanske journalist Steven Sotloff, den britiske hjælpearbejder Alan Henning og den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig. Pt. sidder angiveligt den britiske journalist John Cantlie og en 26-årig kvindelig amerikansk hjælpearbejder også som gidsler hos IS.
Men både England og USA har hidtil nægtet selv at forhandle med og også at lade de berørte familier betale løsesum. Af samme årsag bekymrer det angiveligt også IS, at de amerikanske myndigheder vil forpurre en eventuel udveksling mellem IS og James Foley familie.