Medie: Kim Jong-uns halvbror snigmyrdet

Sydkoreanske medier oplyser, at den nordkoreanske diktators halvbror er blevet myrdet

Kim Jong-un var mildt sagt ikke gode venner med halvbroderen, der nu meldes myrdet.
Kim Jong-un var mildt sagt ikke gode venner med halvbroderen, der nu meldes myrdet.

Den nordkoreanske leder Kim Jong-uns halvbror Kim Jong-nam er angiveligt blevet myrdet i Malaysia.

To kvindelige, nordkoreanske agenter skulle have forgiftet ham i Kuala Lumpur Lufthavn.

Det oplyser sydkoreanske medier, skriver The Independent.

Ifølge den sydkoreanske tv-station TV Chosun flygtede de to kvinder i en taxi og er fortsat på fri fod.

Mediet Yonhap, der citerer en sydkoreansk regeringskilde, skriver kun, at broren blev myrdet i Malaysia mandag morgen. 

Oplysningerne er altså ikke bekræftet fra officielt hold. Malaysisk politi udtaler dog til nyhedsbureauet Reuters, at en uidentificeret nordkoreansk mand døde på vej til hospitalet fra lufthavnen.

På dette billede ligner Kim Jong-Nam ikke ligefrem en kommende diktator. Her vinker han til pressen efter sit første interview med sydkoreanske medier nogensinde. (Foto: Shin In-Seop/AP)
På dette billede ligner Kim Jong-Nam ikke ligefrem en kommende diktator. Her vinker han til pressen efter sit første interview med sydkoreanske medier nogensinde. (Foto: Shin In-Seop/AP)
 

Har gemt sig
Selvom Kim Jong-nam er den kendte diktators halvbror, så har der bestemt ikke været god stemning mellem de to.

Kim Jong-nam har således gemt sig i Malaysia, siden hans onkel Jang Song-taek blev henrettet i december 2013.

Han var resultatet af faderen Kim Jong-ils forhold til skuespillerinden Sung Hae-rim, som døde i Moskva.

Han blev i mange år set som diktatorens arvtager, men han kom i unåde, da han blev fanget i at forsøge at komme til Japan på et falskt pas.

Du kan læse mere om Kim Jong-nam her.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere