Annonce:
Annonce:

Militæranalytiker: - Det kan blive tilbage til start

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har annonceret delvis mobilisering af russiske reserver

I en sjælden videotale annoncerer Vladimir Putin, at flere tropper skal kæmpe i krigen mod Ukraine

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

300.000 mand fra den russiske reserve skal i krig i Ukraine.

Det annoncerede Vladimir Putin i en tv-tale onsdag morgen dansk tid, og dermed er russerne på vej til at gøre op med sin største akilleshæl i krigen, vurderer Kristian Lindhardt, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Hvis russerne bruger soldaterne rigtigt, bør det helt sikkert gøre en forskel og forstærke russerne gevaldigt. Så det her kan betyde, at vi vender tilbage til at se en meget hård forsvarskamp for ukrainerne. Det kan blive tilbage til start, siger han.

Det estimeres, at russerne gik i krig med omkring 190.000 mand.

Vil bremse offensiv
Ukrainerne har de seneste uger haft stor held med en modoffensiv i særligt den nordøstlige del af landet i Kharkiv-regionen, hvor de har trængt russerne på flugt tilbage over en væsentlig forsvarslinje i form af floden Oskil.

Annonce:

I lyset af udmeldingen fra russerne er det sandsynligt, at ukrainerne vil indstille sin offensiv.

- Jeg tror, at ukrainerne nu vil konsolidere sig der, hvor de står. De står ret godt en del steder. Mod øst står de oppe langs nogle floder, og de har nogle brohoveder, de nok vil forstærke. Og så vil de håbe på, at regnen snart begynder at falde.

- For alt andet lige vil efteråret gøre det noget sværere for russerne at udføre store operationer. Når det bliver meget mudret, er det kun bæltekøretøjer, der kan køre. Og så vil ukrainerne nok vente og se, hvad russerne vil bruge de her folk til, siger Kristian Lindhardt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Russiske soldater er blevet trængt kraftigt tilbage i Kharkiv-regionen. Her ses angiveligt russiske pansrede køretøjer ved byen Izium, der indtil for nylig var under russisk kontrol. Foto: Gleb Garanich / Ritzau
Russiske soldater er blevet trængt kraftigt tilbage i Kharkiv-regionen. Her ses angiveligt russiske pansrede køretøjer ved byen Izium, der indtil for nylig var under russisk kontrol. Foto: Gleb Garanich / Ritzau

14 dage
De indkaldte reserver vil forholdsvis hurtigt kunne gøre en forskel på slagmarken, vurderer han.

Annonce:

- Det tager typisk en uge eller 14 dage, før du er på plads med en mobilisering. Det sker helt lavpraktisk ved, at du sender mobiliseringsordren ud, det sker sikkert via mail, og så skal du som indkaldt have at vide, at du skal stille på et eller anden depot.

- Derfra kommer du hen til en enhed, som herefter skal sættes ind et sted. Og der skal jo så være nogen, der har lagt en plan for, hvor denne her enhed skal indsættes. Så det tager lidt tid, siger Kristian Lindhardt.

Militærforskeren tror, at russerne fortrinsvist vil indkalde tidligere værnepligtige, der for nylig har overstået den etårige tjeneste. Disse bør samtidig være af en ret høj militærfaglig kvalitet grundet deres uddannelse på et år, og at de uddannes til specifikke roller og våbensystemer.

Tvivler
Det er imidlertid afgørende for, om de nyindkaldte kan gøre en mærkbar forskel, at de får det rette udstyr, og at de indsættes i den funktion, de er uddannet til.

Og her har Kristian Lindhardt en klar tvivl.

Annonce:

- Hvis de her 300.000 mand skal kunne gøre en reel forskel, skal de have det rigtige udstyr, det materiel de er uddannet til at bruge, og så skal de ikke bare kastes ind i krigen. Hvis jeg skulle rådgive russerne, ville jeg have tålmodighed og bruge vinteren til at uddanne og bygge op, og så ville jeg komme væltende til foråret, når mudderet er væk.

- Men jeg tror ikke, at russerne har den tålmodighed. De kan ikke holde til det politisk, siger Kristian Lindhardt.

Oberstløjtnant i det norske forsvar Geir Hågen er endnu mere skeptisk. Han mener, det er decideret urealistisk, at russerne vil kunne udruste 300.000 mand.

- Hvis de skal oprette nye enheder, har de brug for kampvogne, artilleri, radioer og andet udstyr. Og det har de haft svært ved at skaffe, siger han til Dagbladet og tilføjer:

- Men vi ser også, at russerne mangler alt fra geværer og uniformer, og der er stor tvivl om, hvor mange soldater de egentlig kan udruste.

For første gang siden Ukraine-krigens start har Ruslands præsident, Vladimir Putin, holdt tale for nationen. Her kom der en uhyggelig trussel mod Vesten

Putin benyttede også lejligheden til nok engang at true Vesten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: