Militæret rykker ind: Gucci-Grace og Mugabe har chokeret en hel nation

Natten til onsdag var der meldinger om et militærkup i Zimbabwe, hvor Robert Mugabe regeret i årtier. Men denne gang er det hans kone, der har fået sindene i kog

Robert Mugabe sammen med sin kone også kendt som Gucci-Grace (Foto: AP)
Robert Mugabe sammen med sin kone også kendt som Gucci-Grace (Foto: AP)

NYT: Sky News skriver, at Robert Mugabes kone er flygtet til Namibia på grund af det militærkup, der menes at være i gang i Zimbabwe. Det er endnu ikke officielt bekræftet endnu.

Robert Mugabe holdes eftersigende indespærret i sit hjem. Foto: AP/TSVANGIRAYI MUKWAZHI Krig & katastrofer - 15. nov. 2017 - kl. 14:07 Medier om Mugabe: Præsidenten holdes indespærret

I 37 år har Robert Mugabe siddet på tronen, men nu lakker det mod enden.

Den afrikanske diktator er efterhånden blevet 93 år, og et liv varer ikke for evigt. Derfor har præsidenten været på jagt efter en afløser, og det er det, som har skabt vrede i det sydafrikanske land.

For ifølge det lokale medie The Zimbabwean bliver Robert Mugabes 41 år yngre kone nu kørt i stilling til at overtage sin mands magtfulde position.

Hele balladen startede den 6. november, hvor Rogert Mugabe smed sin vicepræsident Emmerson Mnangagwa - og den eneste mulige bejler til at overtage præsidentembedet - på porten.

Ifølge flere medier har det sendt chokbølger gennem landet og Mnangagwas tilhængere.

- Vicepræsidenten har konsekvent og vedvarende udvist tegn på disrespekt, bedrageri, mangel på loyalitet og tegn på, at man ikke kan stole på ham. Derfor var det klart, at hans adfærd var blevet uforenelig med hans officielle ansvar, sagde minister Simon Khaya Moyo om fyringen.  

Efterfølgende har flere medier heriblandt Reuters beskrevet, hvordan der nu er banet vej for Robert Mugabas konne Grace - også kendt som Gucci-Grace.

Et splittet parti
I Zimbabwe er det partiet ZANU-PF, der i årevis har siddet på magten, men det er et splittet parti.

Fløjen kaldet G40 bakker Grace Mugabe op som sin mands afløser, mens den anden fløj, Lacoste, mener, at Emmerson Mnangagwa skulle have præsidentembedet efter Robert Mugabes død.

Søndag den 5. november gjorde hun det helt klart med følgende besked, at hun ønsker at overtage posten.

- Jeg siger til Mr. Mugabe, du bør lade mig overtage din post. Vær ikke bange. Hvis du ønsker at give mig jobbet, så kan du trygt gøre det, sagde hun i en tale ifølge AFP.

Artiklen fortsætter under billedet

Militæret er massivt til stede i Zimbabwes hovedstad (Foto: AP)
Militæret er massivt til stede i Zimbabwes hovedstad (Foto: AP)
 

Dagen efter blev Emmerson Mnangagwa smidt på porten, og så startede den politiske ballade i landet.

Her en uge senere valgte hærens øverste leder, Constantino Chiwenga, at true med at "træde til" for at neddysse de politiske spændinger i landet.

Præsident Robert Mugabes regerende parti svarede igen tirsdag med at beskylde hærchefen for ´landsforræderisk adfærd´, og natten til onsdag tog det endnu en drejning.

Landets militær gik ind i gaderne i hovedstaden Harare, hvor de blandt andet har tilbageholdt finansminister Ignatius Chombo, affyrret skud ved præsidentpaladset og overtaget den statslige tv-station ZBC.

Militæret selv har meddelt, at der ikke er tale om et militærkup, mens Robert Mugabe og konen skulle være i sikkerhed. Han er dog stadig i militærets varetægt.

Gucci-skandale og vold
Ifølge BBC blev 52-årige Grace Mugabe blev gift med Robert Mugabe i 1996, fire år efter hans tidligere kone Sally døde af sygdom.

Af sine kritikere er hun kendt som Gucci-Grace, fordi det i 2003 blev afsløret, at hun på en tur til Paris havde shoppet for 120.000 dollars svarende til omkring 750.000 danske kroner.

Desuden har der været adskillige historier i medierne om hendes luksuriøse livsstil, mens hundredtusindvis af mennesker lever i fattigdom hjemme i Zimbabwe.

Også i august 2017 tog hun igen overskrifter, da den sydafrikanske model Gabreialle Engels beskyldte Grace Mugabe for at stå bag et overfald.

Her skulle præsidentfruen efter sigende have tæsket den 20-årige model med en forlængerledning, og der blev rent faktisk rettet anklage mod Grace Mugabe. Hun dukkede dog ikke op i retten den 15. august, og senere blev sagen afvist, fordi hun var beskyttet af diplomatisk immunitet.


Militæret i Zimbabwe har læst en meddelelse til folket op på tv, efter at der har været uro i hovedstaden Harares gader. Hør den her. Video: AP/ZBC

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere