Militante bomber hotel med ministre

Mange dræbte efter angreb på hotel i Somalia, oplyser medier

Militante har bombet og efterfølgende stormet et hotel i det centrale Mogadishu. Politiet oplyser, at somaliske ministre er til stede på hotellet.

Ifølge BBC News er mindst 10 personer dræbt og adskillige politikere såret, efter at to bomber eksploderede ved Central Hotel, der ligger tæt på præsidentpaladset.

- Der var to eksplosioner og skyderi, og der er dræbte, siger en politiofficer Mohamed Kediye ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vidner på stedet fortæller, at de hørte en kraftig eksplosion og kunne se en røgsøjle stige til himlen.

Efterfølgende genlød området af kraftig skudveksling.

- Der var ministre og parlamentsmedlemmer på hotellet. Jeg har set mange sårede, deriblandt en politiker, siger Nur Mohamed, en politimand, til Reuters.

Al-Shabaab har taget skylden for angrebet på hotellet. Den islamistiske gruppe har mange gange tidligere angrebet det skrøbelige styre i det afrikanske land i et forsøg på at vinde magten.

Ekstremisterne har forsøgt at retfærdiggøre disse angreb med, at regeringen har tilladt fremmede soldater at operere på somalisk grund.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere