Annonce:
Annonce:

Millioner uden el og varme

Ukrainere, der kæmper med kulde og mørke, mindes lørdag ofre for sultkatastrofe i Stalin-tiden

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som her besøger børn i en særlig beskyttelseszone udenfor Kyiv,   har kaldt den russiske strategi med at bombe og ødelægge Ukraines energiinfrastruktur for et forsøg på at bruge vinteren som
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som her besøger børn i en særlig beskyttelseszone udenfor Kyiv, har kaldt den russiske strategi med at bombe og ødelægge Ukraines energiinfrastruktur for et forsøg på at bruge vinteren som "et masseødelæggelsesvåben". Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

De ukrainske myndigheder er gradvist ved at få genoprettet el-systemet i hovedstaden Kyiv. Blandt andet med hjælp fra genoprettede forbindelser til atomkraftværker.

Men fortsat er millioner af indbyggere uden varme og elektricitet, efter de hidtil mest omfattende russiske luftangreb under krigen.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt den russiske strategi med at bombe og ødelægge Ukraines energiinfrastruktur for et forsøg på at bruge vinteren som 'et masseødelæggelsesvåben'. Et våben, hvor kulde og mørke bliver et instrument for terror og underkastelse.

- Ukrainere gennemgår frygtelige ting. De forsøgte at ramme os med sult. Nu er det med mørke og kulde. Vi lader os ikke kue, men forsætter med at kæmpe imod angrebene, siger Zelenskyj i en videotale til befolkningen.

Annonce:

Europæiske ledere har lørdag afgivet nye løfter om hjælp til Ukraine. Netop lørdag er 90-års-dagen for 'Holodomor', hvilket på ukrainsk betyder 'udryddelse ved sult'.

Millioner af ukrainere mistede i 1932 og 1933 livet under en sultkatastrofe. Ifølge ukrainske historikere skyldtes det dengang sovjetlederen Josef Stalins beslutning om at sulte de ukrainske bønder ihjel. Dette afvises i Rusland.

Flere europæiske ledere - blandt andet fra Polen og Litauen - er i Kyiv lørdag og er med til markere mindedagen for ofrene for 'Holodomor'.

Også Belgiens premierminister, Alexander De Croo, er i Kyiv under sit første besøg under siden den russiske invasion.

Udenrigsministre fra NATO-landene vil på deres kommende møde i Rumænien diskutere, hvordan de kan gøre mere for at sikre Ukraines energiforsyninger. Det meddelte Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, op til weekenden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Morten Messerschmidt er i disse uger igen i retten for Meld- og Feld-sagen. Hør mere om den i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Annonce:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politikerne beholder altid deres løn og privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: