Annonce:
Annonce:

Mindst 1136 omkommet i oversvømmelser i Pakistan

Over 33 millioner pakistanere er berørt af uvejr i forbindelse med monsunen

Pakistan er erklæret i national krisetilstand, efter at 33 millioner af landets indbyggere er blevet berørt af ekstremt omfattende oversvømmelser

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mindst 1136 mennesker har mistet livet under voldsomme oversvømmelser i Pakistan.

Det bekræfter de pakistanske myndigheder.

Landet har det meste af sommeren været ramt af voldsomt nedbør.

Alene i det seneste døgn er mindst 75 mennesker omkommet. Landsbyer i landets nordlige områder er totalt afskåret fra kontakt med omverdenen.

Over 33 millioner mennesker er berørt af uvejret i forbindelse med monsunen. En tredjedel af landet ligger helt eller delvist under vand.

Hver syvende indbygger har fået sit hjem helt eller delvist ødelagt.

- Når man ser ødelæggelserne, overgår det ens fatteevne. Når vi sender pumper ind, spørger de, hvor de skal pumpe vandet hen. Der er ingen tørre områder, siger Pakistans minister for klimaforandringer, Sherry Rehman.

Skaderne er foreløbig opgjort til omkring 75 milliarder kroner.

Annonce:

USA, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater og en række andre lande har allerede bidraget med hjælp, men der er ifølge Pakistan brug for mange flere midler.

Ifølge Salman Sufi gør den pakistanske regering alt, hvad der står i dens magt, for at hjælpe folk, men landet har desperat brug for mere international assistance, siger han.

- Pakistan har kæmpet med økonomiske problemer, og ligesom vi var ved at komme ovenpå, ramte monsunkatastrofen, siger han til BBC.

I den nordvestlige del af landet er tusindvis af mennesker flygtet fra deres hjem, efter at floder i provinsen Khyber Pakhtunkhwa er gået over deres bredder og har forårsaget enorme oversvømmelser.

- Huset, som har taget os årevis at bygge, begyndte at synke lige for øjnene af os, siger 23-årige Junaid Khan til nyhedsbureauet AFP.

- Vi sad i vejkanten og så vores drømmehus synke, tilføjer han.

Den årlige regntid i Pakistan er livsvigtig for landbruget, men fører også til store ødelæggelser.

Landbruget er rygraden i landets økonomi.

Annonce:

I 2010 omkom over 2000 mennesker i regntiden. Dengang stod femtedel af landet under vand.

Pakistan er verdens sjette mest befolkede land med omkring 221 millioner indbyggere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: