Annonce:
Annonce:

Mindst 1500 er evakueret fra stor skovbrand i Spanien

Skovbrand i det nordøstlige Spanien breder sig på grund af de kraftige og skiftende vinde i området

Lokale indbyggere betragter skovbranden i byen Añón de Moncayo i det nordøstlige Spanien. Otte landsbyer og mindst 1500 mennesker er blevet evakueret fra Zaragoza-provinsen, hvor flere hundrede brandfolk kæmper for at få kontrol med branden. Foto: Fabian Simon/Ritzau Scanpix
Lokale indbyggere betragter skovbranden i byen Añón de Moncayo i det nordøstlige Spanien. Otte landsbyer og mindst 1500 mennesker er blevet evakueret fra Zaragoza-provinsen, hvor flere hundrede brandfolk kæmper for at få kontrol med branden. Foto: Fabian Simon/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mindst 1500 mennesker er evakueret fra Zaragoza-provinsen i det nordøstlige Spanien, hvor en stor skovbrand breder sig.

Branden er søndag endnu ikke kommet under kontrol.

Omkring 300 brandfolk er sat ind for at hjælpe lokale indbyggere med at forsøge at få kontrol med branden. De får hjælp fra luften af helikoptere, der kaster vand ned.

Branden raser omkring byen Añón de Moncayo, der ligger cirka 70 kilometer fra Zaragoza.

Den har bredt sig ved hjælp af en kraftig vind, der blæser i området, oplyser en brandmand til den spanske tv-station RTVE.

Den konstant skiftende vind gør det vanskeligt at bekæmpe branden.

Hidtil værste år
Længere mod syd i byen Jumilla nær Murcia er et større antal brandfolk også i færd med at forsøge at slukke en stor skovbrand. Også her breder ilden sig på grund af vinden.

2022 er det hidtil værste år, Spanien har registreret, når det gælder skovbrande.

Siden nytår er et område på over 2600 kvadratkilometer blevet ødelagt af i alt 388 brande, viser en oversigt fra EU's observationssystem Copernicus.

Til sammenligning er Fyn knap 3000 kvadratkilometer.

Ifølge forskere gør de menneskeskabte klimaforandringer det ekstreme vejr - blandt andet hedebølger og tørke - mere hyppigt. Det øger risikoen for brande, der udleder endnu flere drivhusgasser.

Det er ikke kun Spanien, der er ramt af store skovbrande denne sommer. Også Frankrig, Grækenland og Portugal har været ramt.

Over 1000 brandmænd har i de seneste dage kæmpet for at få en skovbrand i det sydvestlige Frankrig under kontrol. Gironde området var også plaget af skovbrænde i sidste måned, som konsekvens af den ekstreme hede Europa ligger under

Se video fra voldsom skovbrand i Frankrig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: