Mindst 17 dræbt i alvorlig togulykke i Taiwan

Flere togvogne er væltet, og 126 er kommet til skade i en togulykke i Taiwan, oplyser myndighederne i landet

Der var angiveligt flere end 300 passagerer med toget, som her ligger forulykket. Foto: Li Jun/AP
Der var angiveligt flere end 300 passagerer med toget, som her ligger forulykket. Foto: Li Jun/AP

Flere togvogne er væltet, og mange er dræbt i en alvorlig togulykke i Taiwan søndag. De første oplysninger fra myndighederne lyder på mindst 17 dræbte.

Derudover er 126 mennesker såret. Tallene stammer fra myndighederne for togtrafik i landet.

- Klokken 18.30 (lokal tid, red.) er der 17 døde på stedet og 126 mennesker, som er såret, skriver myndigheden i en udtalelse.

De første meldinger indeholder ikke nogen årsag til ulykken.

Ulykken er sket søndag eftermiddag lokal tid på en rute, der kører langs kysten i Taiwan. Linjen er angiveligt populær blandt turister.

De mange skadede får her førstehjælp, mens de venter på at blive bragt til behandling på områdets sygehuse. Foto: Ritzau Scanpix
De mange skadede får her førstehjælp, mens de venter på at blive bragt til behandling på områdets sygehuse. Foto: Ritzau Scanpix
 

Toget er tilsyneladende kørt af skinnerne mellem to stationer. Billeder fra stedet viser toget, der er kørt af sporet og ligger zig-zag på tværs af skinnerne.

Taiwans regering oplyser, at redningsfolk er på stedet, og at landets premierminister er orienteret om situationen.

Ifølge mediet Central News Agency var der 30 mennesker fanget inde i det væltede tog, da mørket faldt på i Taiwan.

Taiwan er seks timer foran Danmark.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere