Annonce:
Annonce:

Mindst 19 personer omkommer i busulykke i Mexico

Bremserne svigtede i en passagerbus i Mexico. Mindste 19 personer er døde, mens 20 andre er kvæstede

En bus var på vej til Chalma i Mexico, da den kørte ind i en bygning. 19 er døde. Det var bremserne i bussen, der svigtede, rapporterer lokale medier ifølge Reuters. Foto: Luis Cortes/Reuters
En bus var på vej til Chalma i Mexico, da den kørte ind i en bygning. 19 er døde. Det var bremserne i bussen, der svigtede, rapporterer lokale medier ifølge Reuters. Foto: Luis Cortes/Reuters
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mindst 19 personer er døde, og 20 andre er kvæstede, efter at en passagerbus fredag kørte ind i en bygning i Mexico.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var bremserne i bussen, der svigtede, rapporterer lokale medier ifølge Reuters.

Ifølge Ricardo de la Cruz Musalem, der er viceindenrigsminister i Mexico, er de tilskadekomne blevet overført til forskellige hospitaler.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at ministeren vil rejse til ulykkesstedet for at koordinere nødhjælpsindsatsen og støtte ofrenes familier.

Bussen var på vej fra den mexicanske delstat Michoacán til Chalma, der er et af landets mest religiøse pilgrimssteder. Det oplyser statslige myndigheder i en udtalelse.

Derudover udtaler Ricardo de la Cruz Musalem, at ulykken skete i området Joquicingo, der ligger omkring 72 kilometer sydvest fra hovedstaden, Mexico City. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Annonce:

Ifølge AP er der i forbindelse med ulykken tale om 19 døde og 32 kvæstede.

Seks personer, herunder to mindreårige, blev fløjet til et hospital i Toluca. Byen er hovedstad i delstaten Mexico, der ligger i den sydlige, centrale del af landet.

Imens blev andre transporteret til hospitaler i området, oplyser repræsentanter ifølge amerikanske ABC News.

Blandt de kvæstede er adskillige kvinder og børn, der har pådraget sig skader, der spænder fra brækkede knogler til hovedskader ifølge sundhedsministeriet.

Trafikulykker med en dødelig udgang ses med jævne mellemrum i Mexico.

I september blev mindst 16 personer dræbt og 22 andre kvæstet i et sammenstød, der involverede en bus og en lastbil. Det skete i den nordvestlige delstat Sonora, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover blev mindst 16 dræbt, da to busser kolliderede i april et andet sted i Sonora.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: