Mindst 40 IS-krigere meldes dræbt

Mange krigere fra Islamisk Stat er blevet dræbt i et luftangreb i den syriske provins Hama, melder det britisk-baserede Syrian Observatory for Human Rights

Et luftangreb mod en konvoj i den syriske provins Hama har angiveligt kostet mindst 40 krigere fra Islamisk Stat livet natten til søndag.

Det meddeler det britisk-baserede Syrian Observatory for Human Rights, der overvåger krigen via et stort netværk og flere lokale kilder, skriver Reuters.

Angiveligt havde konvojen lige forladt byen Raqqa, der er hovedsæde for IS i Syrien, da den blev angrebet.

Angrebet ødelagde 16 biler i konvojen, oplyser Observatoriet.

Observatoriet er endnu ikke i stand til at sige om det var russiske kampfly eller fly fra det syriske regime, der stod bag bombardementet.

- Men de er ikke en del af den koalition, der ledes i Washington,  siger observatoriets chef Rami Abdel Rahman, der også fortæller, at man fandt flere sønderskudte lig på stedet.

Ekstra Bladet følger sagen