Mindst 70 personer har mistet livet i det nordlige Afghanistan, siden området er blevet ramt af pludselige oversvømmelser.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Særligt i Parwan-provinsen har det været utroligt slemt, og store dele af byen Charikar meldes ødelagt.
Man frygter, at dødstallet vil stige yderligere, da mange menes fanget under sammenfaldne bygninger.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Flere børn blandt de døde
Lederen af et lokalt hospital, Abdul Qasim Sangin, fortæller til AP, at mange børn er blandt de dræbte og sårede.
Oversvømmelserne kommer som følge af enorme af regnmængder på kort tid.
Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, har meddelt, at man vil sende ekstra meget nødhjælp til provinsen.
Talsmand for det afghanske nødberedskab Ahmed Tameem Azimi siger ifølge AP, at ødelagte veje besværliggør nødhjælpsarbejdet:
- Mens vi redder mennesker, arbejder vi på at få åbnet motorvejene og åbne for trafikken.
Han uddyber, at mindst 300 huse er blevet ødelagt, og flere tusind er blevet evakueret fra deres hjem.
Ud over de menneskelige tab og materiale skader på bygninger er store dele af landbrugsjorden blevet ødelagt.
Se flere billeder af ødelæggelserne nedenfor: