Mindst fem døde i bygningskollaps i Kairo

En lejlighedsbygning er kollapset i Kairo i Egypten

Mindst fem mennesker er døde og 24 er kommet til skade, efter en lejlighedsbygning er kollapset i den egyptiske hovedstad Kairo tidligt lørdag morgen.

Det meddeler det egyptiske nyhedsbureau MENA ifølge Reuters.

Vidner fortæller til Reuters, at der stadig er mange mennesker fanget under den murbrokkerne fra den 10 etager høje bygning.

- Redningsarbejdere leder efter overlevende i murbrokkerne i el-Salam-kvarteret, fortæller Khalid Abdel-Al, der er administrativ chef i Kairo ifølge Aljazeera.

Egyptisk politi har afspærret området, hvor redningsarbejdere er set fjerne murbrokker med en bulldozer.

Årsagen til at bygningen er kollapset er stadig ukendt, men der er i følge Khalid Abdel-Al nedsat en ingeniørkomite, der skal undersøge bygningsstrukturerne i området.

Ulykken kommer blot en dag efter at 32 mennesker mistede livet i en togulykke nær den egyptiske by Sohag.

Togulykke i Egypten koster mindst 32 livet

En 10 etager høj bygning er kollapset i Cairo. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
En 10 etager høj bygning er kollapset i Cairo. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix