Mindst otte dræbt på bjerg i Nepal

En voldsom snestorm raserede deres lejr - overlevende eftersøges

Området i Himalaya er populært, men også meget farligt. Snestorme og sneskred er altid en risiko. Foto. AP
Området i Himalaya er populært, men også meget farligt. Snestorme og sneskred er altid en risiko. Foto. AP

Mindst otte bjergbestigere er døde efter at en voldsom snestorm raserede deres lejr. En niende klatrer savnes fortsat.

Det skete ved Mount Gurja i nærheden af det 8.167 meter høje Dhaulagiri i Himalaya i Nepal.

Medlemmer af en sydkoreansk ekspedition er blandt de dræbte, fortæller Sailesh Thapa lørdag formiddag (dansk tid). Han er talsmand for det lokale politi

Se også: Ville se Himalaya: Men så kom guiden afførende middel i maden

- Fem af de døde er sydkoreanske klatrere. Hertil kommer tre nepalesiske borgere, forklarer han ifølge Dagbladet til BBC. Og han tilføjer, at også en nepalesisk guide er savnet

En redningshelikopter formåede at kæmpe sig frem til ulykkesstedet tidligt lørdag morgen lokal tid. Her kunne redningsmandskabet se de omkomne. Men vejret var for hårdt til, at de kunne hentes ud.

Se også: Højt beliggende losseplads forarger igen: Mount Everest flyder med affald

- Alt er væk. Teltene er helt ødelagte, oplyste piloten, Siddarthe Gurung.

Den engelsksprogede nepalesiske avis, The Himmalayan, har allerede offentliggjort navnene på de otte, som med sikerhed mistede livet ved katastrofen.

Ekspeditionens lejr lå 3.500 meters højde. Efter snestormen blev lejren ramt af et sneskred, skriver nyhedsmediet.

Se også: 11 personer dræbt i trippel-lavine

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere