Minuttet før katastrofen: Gruppe fanget i vulkanen

Et billede viser en gruppe, der bevæger sig i krateret på vulkanen Whakaari, øjeblikket før den går i udbrud

Flere er dræbt, efter vulkanen Whakaari pludseligt gik udbrud. Få her et kort overblik over situationen. Kilder: AP/Spectee. Redigering: Mikkel Cramon

Alle tilbageværende turister på White Island frygtes dræbt i vulkanudbruddet på New Zealand.

Sandsynligheden for at finde overlevende i området ved vulkanen Whakaari er således minimal, oplyser politiet i en pressemeddelelse kort før midnat lokal tid.

Redningsmandskab har i timevis været tvunget til at forlade øen, da det ifølge politimyndighederne har været for farligt at opholde sig tæt på vulkanen.

Aktionen for at redde op mod 27 af de tilbageværende turister på øen er først ved midnatstid blevet genoptaget. Og meget tyder på, at en gruppe i hvert fald var fanget på øen, da vulkanen brølede.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 9. dec. 2019 - kl. 12:22 Politi: Alle savnede formodes dræbt af vulkan

Myndighederne anslår, at vulkanen gik i udbrud klokken 14.11 lokal tid. Dette webcan-foto viser, hvordan en gruppe går i krateret klokken 14.10. Foto: GSN Science/Ritzau Scanpix
Myndighederne anslår, at vulkanen gik i udbrud klokken 14.11 lokal tid. Dette webcan-foto viser, hvordan en gruppe går i krateret klokken 14.10. Foto: GSN Science/Ritzau Scanpix

Mennesker i krateret
Et uhyggeligt billede viser nemlig ifølge Reuters, hvordan en gruppe turister bevæger sig rundt i hjertet af vulkankrateret, minuttet før ulykken indtræffer.

Den 12 kilometer høje askesky fyldt med svovl, sten og giftige dampe har i timevis forhindret en redningsaktion, da det har været for farligt at sende folk mod øen for at lede efter overlevende.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Dødstal stiger
Dødstallet fortsætter samtidigt med at stige i New Zealand, hvor vulkanen Whakaari mandag eftermiddag gik i udbrud.

Kort efter midnat lokal tid er redningsaktionen påbegyndt.

- Politiets helikopter, redningshelikoptere og NZDF-fartøjer har foretaget nogle overflyvninger over øen siden udbruddet. Baseret på de oplysninger, som vi har, så tror vi ikke, at der er nogen overlevende på øen, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

Det lykkedes redningsmandskabet at evakuere 23 personer fra øen, efter at vulkanen brød ud.

Fem af de bjærgede blev siden bekræftet omkommet af deres kvæstelser, mens en stor del af de øvrige 18 blev behandlet på hospitaler. Flere af de kvæstedes tilstand beskrives som 'kritisk'.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at der ikke er danskere blandt de tilskadekomne.