Mor og søn dræbt i døds-styrtet

- Vi er lamslåede af sorg, lyder det fra familien

Privatfotos
Privatfotos

Blandt de omkomne i det tragiske flystyrt i de franske alper er en 68-årig mor og hendes 29-årige søn.

Natten til onsdag offentliggjorde de australske myndigheder navnene på de to personer, som er Carol Friday og sønnen Greg.

- Vi er lamslåede af sorg, lyder det fra familien til de dræbte.

Mor og søn var på ferie sammen i forbindelse med, at Greig senere på året skulle begynde i et nyt job som lærer i Frankrig.

Ifølge en udtalelse fra familien, som de australske myndigheder har offentliggjort på Twitter, var Carol Friday jordemor, mens sønnen var uddannet ingeniør.

Hun elskede livet
- Carol elskede livet. Hun nød hvert et minut med familie og venner. Greig fyldte 30 år den 23. april. Han var en sød og kærlig søn og en dejlig bror, hedder det i udtalelsen.

Familien Friday beder på Twitter om fred for medierne, så de kan bearbejde deres sorg i ro.

- Vi beder om fred til at sørge, hedder det i udtalelsen.

Familien skriver også, at de omkomne altid vil være i deres hjerter, minder og drømme.


150 personer har mistet livet i flystyrtet. Vragdele var spredt udover ulykkestedet (video: Ritzau)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere