Muligt samarbejde: Tyrkiet og USA vil angribe Raqqa sammen

Hovedstaden i Islamisk Stats selverklærede kalifat er ved at komme i fokus i kampene i Syrien

IS marcherer her igennem Raqqa i 2014. Foto: AP
IS marcherer her igennem Raqqa i 2014. Foto: AP

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har antydet, at Ankara og USA er parat til sammen at nedkæmpe Islamisk Stat (IS) i gruppens hovedkvarter i Raqqa i det nordlige Syrien.

Erdogan siger, at den amerikanske præsident, Barack Obama, fremlagde ideen om fælles handling, da de mødtes ved G20-topmødet i Kina. Den tyrkiske leder siger, at Ankara "ikke har noget problem" med et sådant militært samarbejde.

I sidst måned indledte Tyrkiet en militær operation i Tyrkiet for at nedkæmpe både Islamisk Stat og kurdiske oprørere i nærheden af dets grænser.

Det amerikanske udenrigsministerium vil ikke bekræfte detaljer i udtalelserne fra Erdogan, men anonyme kilder i Washington pointerer, at det er vigtigt, at "lokale styrker" tager del i kampene, som skal tilføje IS "et endeligt nederlag".

- De militære aktioner, som Tyrkiet gennemfører nu langs landets grænser, har den vigtige effekt, at de isolerer Raqqa, hvilket er et meget vigtigt skridt frem mod vort mål om at befri Raqqa, påpeger de anonyme kilder over for BBC.

Den tyrkiske vicepremierminister Nurettin Canikli siger, at tyrkiske styrker måske vil trænge dybere ind i Syrien efter at have sikret stabilitet i grænseområderne. Canikli siger også, at 110 krigere - fra Islamisk Stat og kurdiske militser i Syrien - er blevet dræbt, siden det tyrkiske militær indledte operationen i Syrien.

Erdogans udtalelser er blevet bragt i tyrkiske medier.

- Obama ønsker, at vi handler sammen om Raqqa, siger han og tilføjer:

- Vi har gjort det klart, at det ikke er noget problem set fra vores perspektiv.

Raqqas fald var afgørende for Islamisk Stats succesfulde fremmarch i det nordlige Syrien og i dele af Irak, hvor et kalifat blev udråbt i 2014.

Det menes, at der stadig bor mellem 250.000 og en 500.000 mennesker i byen. Der har været mange rapporter om Islamisk Stats brutale undertrykkelse af civile.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.