Annonce:
Annonce:

Myanmar-oprørere hævder at have skudt militærhelikopter ned

Efter flere dages luftangreb fra militærets side fik oprørsgruppe ram på en helikopter, siger talsmand

Mandag demonstrerede folk i byen Hpakant i Kachin-delstaten mod militærstyret. Mange holdt skilte med opbakning til Kachins Uafhængighedshær (KIA) og Kachins Uafhængighedsorganisation (KIO). Delstaten er en af dem, hvor der er kampe mellem oprørsgrupper og militær. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Mandag demonstrerede folk i byen Hpakant i Kachin-delstaten mod militærstyret. Mange holdt skilte med opbakning til Kachins Uafhængighedshær (KIA) og Kachins Uafhængighedsorganisation (KIO). Delstaten er en af dem, hvor der er kampe mellem oprørsgrupper og militær. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En oprørsgruppe i Myanmar siger, at den har skudt en af militærets helikoptere ned mandag.

Det er angiveligt sket i den nordlige delstat Kachin. Det er et af de områder, der i stigende grad er præget af kampe mellem oprørere og militær.

En talsmand for oprørsgruppen Kachins Uafhængighedshær siger, at helikopteren blev skudt ned mandag formiddag, efter at Kachin i flere dage var udsat for luftangreb fra militærets side.

- Militærstyret foretog luftangreb i det område siden klokken 8 eller 9 i morges med kampfly. De skød også fra en helikopter, så vi skød tilbage, siger oprørernes talsmand, Naw Bu.

To myanmarske nyhedsmedier skriver også om nedskydningen af helikopteren. De bringer billeder af en røgsøjle, der stiger op fra et område i delstaten.

Volden er gradvist taget til i styrke i Myanmar, efter at militæret tog magten ved et kup 1. februar.

En indbygger i Kachin fortæller over telefonen til nyhedsbureauet Reuters, at fire mennesker er dræbt, efter at granater ramte et kloster i en landsby i delstaten.

FN vurderer, at titusinder af mennesker er flygtet fra deres hjem i de områder, der er ramt af kampene.

Mandag skriver medier i Myanmar desuden, at en lokal embedsmand, der er udpeget af militærstyret, er stukket ihjel i landets største by, Yangon.

Knivdrabet skal have fundet sted på hans kontor. To indbyggere i området bekræfter det over for Reuters.

I tre måneder har der været store demonstrationer i Myanmar mod militærets magtovertagelse.

Mindst 766 civile er blevet dræbt i forbindelse med protesterne. Det viser en opgørelse fra AAPP, der er en støtteorganisation for politiske fanger.

AAPP er af militærstyret blevet stemplet som en 'terrororganisation'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Hvorfor får vi ikke bare vores feriepenge i hånden, så snart vi har tjent dem?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: