Myndigheder beder 5,6 millioner om at evakuere sig fra Irma

5,6 millioner mennesker bliver bedt om at evakuere sig, inden orkanen Irma rammer Florida, skriver AP

Et satelit-billede af orkanen Irma, der ventes at gå i land i Florida søndag morgen lokal tid. Foto: NOAA
Et satelit-billede af orkanen Irma, der ventes at gå i land i Florida søndag morgen lokal tid. Foto: NOAA

Myndighederne i Florida har bedt 5,6 millioner indbyggere om at forlade deres hjem som følge af orkanen Irma, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er en fjerdedel af alle indbyggere i staten, der er USA's tredjestørste.

24 personer er omkommet som følge af orkanens rasen, der tidligt lørdag morgen dansk tid er taget så meget til i styrke, at den igen betegnes som en kategori 5-orkan.

Irma er gået i land i Puerto Rico, Den Dominikanske Republik og i den østlige del af Cuba, men det er på de mindre øer i Caribien, at den har ført til dødsfald.

Andrew Sussman, der er øverst ansvarlig for evakueringen i Florida, siger, at det totale antal på 5,6 millioner inkluderer personer i den sydlige del af staten, ligesom personer, der bor længere inde i landet i kyststaten, også er blevet bedt om forlade deres hjem som følge af orkanen.

Irma har allerede forårsaget kæmpe skader på de Caribiske øer. Foto: UPI
Irma har allerede forårsaget kæmpe skader på de Caribiske øer. Foto: UPI
 

Det ventes at Irma går i land i Florida tidligt søndag morgen amerikansk tid.

Den nationale vejrtjeneste gør samtidig brug af de mest voldsomme udtryk for at befolkningen skal vide, at den skal tage det alvorligt.

- Ord som katastrofe, kom væk, livstruende, det vil forhåbentlig synke ind, siger Dennis Feltgen der er chefmeteorolog og talsmand for Det Nationale Orkancenter (NHC).

Guvernør Rick Scott advarede fredag borgere mod at undervurdere stormens styrke.

- Orkanen er bredere end hele vores stat og kan resultere i omfattende livstruende ødelæggelser fra kyst til kyst. Ligegyldigt hvilken kyst du bor på, så vær klar til evakuering, sagde han.

Stormen bliver stærkere og farligere
Imens Irma bevæger sig tættere og tættere på millionbyen Florida, har den øget sin styrke og nået op på niveau-fem igen.

Det skete sent fredag, da orkanen rasede over Cuba, og kastede vindstød mod landet, som lå over 250 kilometer i timen, skriver CNN.

Ifølge prognoserne bliver Irma endnu stærkere, så snart stormen passere Cuba, og glider ind over ekstrem varmt vand omkring Floridas ørække Keys.

- Der vil ikke være sikker nogen steder ved Florida Keys, tweeter USA's nationale vejrinstitut.

Fortsætter under billedet:

Man forventer at Irma vil ramme øerne og den sydlige del af Florida tidligt Søndag morgen. Mange af beboerne er allerede flyttet ud i krisecentre væk fra øerne, og mange byer i Florida er stadig i gang med at blive evakueret.

- Er du blevet bedt om at evakuere, så forsvind nu. Ikke i aften, ikke om en time. NU, siger guvernøren i Florida, Rick Scott. 

En af de meget store byer, som har stået for skud i Florida, var Miami. Først frygtede man, at stormen ville smadre hele byen - men nu ser det ud til, at den kan undgå at blive ramt direkte.

Miami vil dog ikke undgå at opleve stærke vindstød og voldsom regn.

Ny orkan i sigte
Selvom Caribien allerede er blevet revet itu af Irma, ser det ud til, at det ikke ud til at være slut endnu.

Ifølge prognoserne skulle Caribien blive ramt af endnu en orkan, Jose, som skulle ligge under kategori fire.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen