Nødhjælp på vej til syv belejrede områder i Syrien

Den syriske regering giver FN tilsagn om, at nødhjælp kan komme ind i syv belejrede områder i Syrien.

Flere områder i Syrien er isoleret som følge af borgerkrigen, og de har i lang tid ikke haft adgang til forsyninger og lægehjælp.

Men efter pres fra FN kan syv belejrede områder nu se frem til at få forsyninger, efter den syriske regering har tilladt FN at sende konvojer med nødhjælp ind i områderne.

- Jeg forstår, at den syriske regering har tilladt adgang til syv belejrede områder, siger Vanessa Huguenin, talsmand fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Affærer (OCHA).

Ifølge hende er Mouadamiya al-Sham nær Damaskus og byen Deir al-Zor en del af de syv områder.

- Humanitære organisationer og deres partnere forbereder konvojer i disse dage, der skal afsendes så hurtigt som muligt i de kommende dage, siger hun.

Der har været flere rapporter om hungersnød i belejrede områder i Syrien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere