Annonce:
Annonce:

Nordkorea affyrer ballistisk missil: Søg dækning

Borgere i to japanske regioner opfordres til at søge dækning, efter at Nordkorea har affyret et ballistisk missil

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Søg dækning.

Sådan lyder den klare opfordring fra japanske myndigheder til borgere i to regioner, efter at Nordkorea natten til tirsdag dansk tid affyrede et uspecificeret ballistisk missil.

'Nordkorea har tilsyneladende affyret et missil. Evakuer venligst ind i bygninger eller under jorden', lyder advarslen fra den japanske regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Landede i Stillehavet
Affyringen af det ballistiske missil bekræftes også af det sydkoreanske militær.

I videoer fra områderne, der deles på sociale medier, kan man høre sirener på Hokkaido, der er Japans næststørste og nordligste ø.

Ifølge det japanske medie NHK fløj missilet fra Nordkorea over japansk territorium, hvorefter det landede i Stillehavet cirka 3000 kilometer fra Japan.

Advarslen kom klokken 07.29 tirsdag morgen lokal tid.

Annonce:

Fordømmer det
På en pressebriefing en time senere - kort efter klokken et om natten dansk tid - siger den japanske regerings talsmand, Hirokazu Matsuno, at han fordømmer Nordkoreas handlinger på det kraftigste.

Han kalder missilaffyringerne for en alvorlig udfordring for den internationale fred og siger, at Japan vil samarbejde med FN's Sikkerhedsråd, USA og Sydkorea.

Klokken fire natten til tirsdag dansk tid siger Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, at Nordkorea kan forvente et 'stærkt' modsvar på missilaffyringen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er femte gang på en uge, at Nordkorea affyrer ballistiske missiler.

Affyringerne kommer, efter at Sydkorea, Japan og USA har intensiveret sine militærøvelser. De tre lande afholdt blandt andet en fælles øvelse fredag.

Lørdag affyrede Nordkorea endnu et ballistisk missil.

'Undergraver fred'
Sydkoreas stabschefer kaldte efterfølgende affyringerne for en alvorlig provokation:

Annonce:

'De gentagende missilaffyringer er en alvorlig provokation, som undergraver fred og sikkerhed på den koreanske halvø og i det internationale samfund', lød det i en fælles pressemeddelelse.

Japans forsvarsminister Toshiro Ino har også kaldt affyringerne for 'forkastelige'.

Nordkorea med ny missilaffyring: - En alvorlig provokation!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: