Nordkorea affyrer missil fra ubåd

Ubåden skulle have sejlet rundt i havet øst for Nordkorea, da missilet blev skudt af

Den store, nordkoreanske leder, Kim Jong Un (Foto: AP)
Den store, nordkoreanske leder, Kim Jong Un (Foto: AP)

Nordkorea har endnu en gang været ude med det tunge skyts for at teste missilaffyringer fra flydende objekter. I det her et tilfælde en ubåd. Det melder det franske nyhedsbureau, AFP.

Det er det sydkoreanske forsvarsministerium, som har offentliggjort handlingen.

- Nordkorea har affyret et projektil, som, vi mener, er et missil fra en ubåd, siger en talsperson fra forsvarsministeriet i Sydkorea.

Det skulle angiveligt være en test-affyring, og det er uvist, om handlingen er sket efter planerne for Nordkorea.

Udvikler undervandsvåben
Ifølge AP har Nordkorea i flere år været i gang med at udvikle teknologier, der gør det muligt at skyde våben af sted mod landjorden, selvom affyringen sker under vand.

Missiler, der kan sendes af sted fra under havoverfladen, er meget sværere at spore over vand, og derfor anser eksperter Nordkoreas udvikling på området som bekymrende.

Nordkorea har haft et missilprogram i over 50 år.

Forfejlet fødselsdagsraket
Nordkoreas leder, Kim Jong Un, ville 15. april sende en kortdistance-raket af sted mod himlen som salut for landets grundlægger Kim Il-sung, som ville have blevet 104 år den dag, hvis ikke han var død i 1994.

Raketten stod da også klar til at blive skudt af sted, men da det var tid, blev den bare stående helt stille på jorden. Det lykkedes aldrig at få fødselsdags-markeringen sendt op i himlen, men den ville heller ikke have været en trussel mod naboer.

USA har 28.000 soldater udstationeret i Sydkorea. De følger udviklingen i Nordkorea nøje.

Se også: Fødselsdags-fuser: Nyt raket-forsøg i Nordkorea endte galt

I januar i år foretog Nordkorea en prøvesprængning af en brintbombe. Her bliver det annonceret på stats-tv. (Video: AP).

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere