Nordkorea har angiveligt foretaget årets første missiltest

Nordkorea har ifølge Japans kystvagt muligvis affyret et ballistisk missil ud over havet mellem de to lande

Nordkorea har onsdag angiveligt foretaget en prøveaffyring af et missil ud over havet øst for landet. Arkivfoto viser en prøveaffyring af et ballistisk missil fra en nordkoreansk ubåd i efteråret 2021. Foto: Kcna/Reuters
Nordkorea har onsdag angiveligt foretaget en prøveaffyring af et missil ud over havet øst for landet. Arkivfoto viser en prøveaffyring af et ballistisk missil fra en nordkoreansk ubåd i efteråret 2021. Foto: Kcna/Reuters

Nordkorea har ifølge den japanske kystvagt affyret et missil ud over havet mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge en meddelelse fra kystvagten onsdag muligvis tale om et ballistisk missil.

Sydkoreas militær har også registreret en affyring af et 'uidentificeret missil' ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Nordkorea har ikke bekræftet affyringen.

Ifølge Japans forsvarsminister, Nobuo Kishi, tilbagelagde missilet en distance på omkring 500 kilometer, før det styrtede ned i Det Japanske Hav mindst 360 kilometer fra kysten.

Nordkorea har gentagne gange foretaget prøveaffyringer af missiler, men onsdagens affyring er den første i det nye år. I efteråret udførte landet en række test af våbensystemer.

- Siden sidste år har Nordkorea gentagne gange affyret missiler. Det er meget beklageligt, siger Japans premierminister, Fumio Kishida, om onsdagens affyring.

En FN-resolution forbyder Nordkorea at foretage prøveaffyringer af ballistiske missiler og atomvåben.

Ballistiske missiler anses for at være mere farlige end krydsermissiler, fordi de kan medbringe kraftigere sprænghoveder, har en længere rækkevidde og flyver hurtigere.

Nordkorea har i årevis været underlagt internationale sanktioner som følge af landets udvikling af masseødelæggelsesvåben.

FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2006 en resolution om sanktioner, efter at Nordkorea foretog en atomprøvesprængning.

Siden er sanktionerne flere gange blevet strammet som svar på yderligere forsøg med atomvåben og missiler.

Sanktionerne omfatter forbud mod eksport til Nordkorea af stort set alle råvarer og produkter med mindre der gives særlig tilladelse. Kun eksport af medicin og fødevarer er ifølge det britiske BBC fuldstændig undtaget restriktioner.

Ifølge Nordkorea er udviklingen af slagkraftige våbensystemer nødvendige for at kunne forsvare sig mod en eventuel invasion fra amerikansk side.

I januar 2021 afslørede Nordkorea en ny type af et ballistisk missil, der skal affyres fra en ubåd. Landets militær udråbte missilet til 'verdens mest kraftfulde våben'.

USA's forhenværende præsident Donald Trump formåede i 2018 som den første siddende præsident at få et topmøde i stand med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i håb om at få ham overtalt til at opgive landets atomvåbenprogram.

Men samtalerne mellem de to endte uden konkrete resultater.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.