Nordkorea prøveaffyrer flere ballistiske missiler

Den nye affyring kommer mindre end en uge efter, at Nordkorea prøveaffyrede to kortdistancemissiler.

Denne grafik viser en estimeret rækkevidde af Nordkoreas missiler. Video: AP

Tidligt onsdag morgen lokal tid har Nordkorea affyret op til flere ballistiske missiler ud over Det Japanske Hav.

Det meddeler repræsentanter fra Sydkoreas generalstab ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Missilerne, der blev affyret fra Hodo-halvøen nord for byen Wonsan på den nordkoreanske østkyst, fløj cirka 250 kilometer, før de styrtede i havet.

- Vi analyserer fortsat deres kurs, og hvorvidt der kan komme flere affyringer, tilføjer en embedsmand fra generalstaben til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sydkoreas forsvarsminister, Jeong Kyeong-doo, er der tale om en anden type missiler, end de der blev affyret sidste uge. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 35-årig nordkoreanske diktator Kim Jong-un i en af sine ulovligt importerede luksusbiler. FOTO: LINH PHAM/Getty Images Plus Her er Kim Jong-uns hemmelige luksusliv: Smuglernetværk sikrer diktatoren

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

Ved prøveaffyringen torsdag var der tale om kortdistanceraketter.

Over for nyhedsbureauet Kyodo understreger Japans forsvarsminister, Takeshi Iwaya, at enhver affyring af ballistiske missiler fra Nordkorea over Det Japanske Hav er en overtrædelse af FN's resolutioner.

Nordkorea har ikke kommenteret på affyringen onsdag morgen, men kaldte prøveaffyringen i sidste uge for en advarsel til Sydkorea, der netop havde annonceret nye militærøvelser med USA.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Donald Trump, har længe ført diplomatiske samtaler om det isolerede lands atomprogram.

Over bare et år har de to ledere mødtes tre gange - senest i juni, hvor også Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, deltog ved forhandlinger, der foregik i den demilitariserede zone, der deler Den Koreanske Halvø.

Nordkorea har længe kritiseret, at Sydkorea og USA fortsætter med at have fælles militærøvelser i Det Japanske Hav. Den næste er planlagt til august.

USA har endnu ikke kommenteret på den seneste prøveaffyring

Kim Il-sung sammen med sin søn Kim il-Jong, der startede som propagandaminister i Nordkorea. Senere fik han ansvaret for militæret, inden han overtog farmands rolle som Nordkoreas leder. Foto: AP Verden En mands drøm smadrede en hel nation: 200.000 bomber smidt ned i hovedet på 200.000 mennesker

Det amerikanske bombefly B-2 er praktisk taget én stor vinge med spids næse og skarpe vingekanter. Det er med til at gøre det næsten usynligt for fjenden.  Foto: Staff Sgt. Bennie J. Davis III/U.S. Air Force Tæt på Så brutalt kan Trump knuse Nordkorea

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere