Nordkorea udvider atomanlæg

Den nye udvidelse kan øge Nordkorea produktion af beriget uran med op til 25 procent

Kim Jong-un tilbød i 2019 at lukke atomanlægget, hvis USA fjernede deres sanktioner. Foto: AP
Kim Jong-un tilbød i 2019 at lukke atomanlægget, hvis USA fjernede deres sanktioner. Foto: AP

Nye satellitbilleder viser, at Nordkorea er i gang med at udvide deres hoved-atomanlæg.

Anlægget hedder Yongbyon, og eksperter siger, at udvidelsen tyder på intentioner om at forstørre produktionen af bombematerialer.

Det skriver The Guardian.

Udvidelsen kommer blot få dage efter, at sydkoreansk militær kunne berette om, at Nordkorea havde affyret to missiler fra landets østkyst.

Billeder viser udviklingen
På satellitbillederne kan man se, hvordan Nordkorea har fjernet blandt andet træer fra et område på atomanlægget.

- Udvidelsen af atomanlægget indikerer med al sandsynlighed, at Nordkorea planlægger at øge deres produktion er beriget uran i Yongbyon med helt op til 25 procent, siger Jeffrey Lewis og to andre eksperter i en rapport fra Middlebury Insitute of International Studies.

Billedet herunder viser, hvordan anlægget så ud 3. august (til venstre) og 14. september (til højre).

De røde cirkler markerer det nye område. Foto: Ritzau Scanpix
De røde cirkler markerer det nye område. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det nyeste billede viser, ifølge rapporten, at Nordkorea har bygget en ny mur, der skal aflukke et nyt område. Derudover kan man se, at der er bygget et nyt fundament i samme område. Der er også fjernet paneler på siden af berigelses-bygningen, der giver adgang til det nye område.

De nye område er omkring 1000 kvadratmeter, hvilket kan huse 1000 yderlige centrifuger. Og netop de centrifuger kan oppe produktionen af beriget uran til yderligere 25 procent.

Her kan du kort se historien om Kim Jong-uns Nordkorea

Nordkorea udvider atomanlæg