Nu har verden rundet 100 millioner corona-smittede

Antallet af registrerede smittede med corona-virus har rundet 100 millioner

WHO’s epidemiolog Maria van Kerkhove siger, at virussen vil blive ved med at mutere, og at vacciner er det bedste våben i kampen

En milepæl er nået.

Mere end 100 millioner mennesker har nu været smittet med corona-virus.

Det viser en opgørelse fra John Hopkins University & Medicine, der har fulgt corona-udviklingen tæt, siden sygdommen kom på verdens læber.

USA har haft langt flest indbyggere, hvis man kigger på simple tal. Landet har haft mere end 25 millioner smittede, mens Indien er nummer to, Brasilien nummer tre og Rusland nummer fire.

Samtidig har Storbritannien rundet 100.000 døde på et år.

Artiklen fortsætter

Corona-virus. Foto: Shutterstock
Corona-virus. Foto: Shutterstock
 

Siden starten af 2020, hvor corona-virus kom fra den kinesiske by Wuhan, har verden kæmpet med sygdommen. Som bekendt har den ført til, at Danmark i skrivende stund stort set er lukket ned, og samlet har den ifølge opgørelsen fra John Hopkins taget 2,2 millioner menneskeliv. Dertil kommer de døde, som ikke er registrerede.

Dog tegner det lysere end hidtil, idet der er udviklet flere vacciner, som lige nu bliver rullet ud, og i Danmark er 33 procent af alle plejehjemsbeboere nu vaccineret to gange.

Som du kan se her, blev sygdommen i starten omtalt som en mystisk virus, og verden fulgte med, da dødstallet i Kina steg til 25 i januar 2020.

Siden gav det uro, da Jyllands-Posten lavede en satiretegning, hvor det kinesiske flag var afbilledet med virus, og 28. januar blev første danske isoleret med mistanke om coronavirus.