Nu igen: Brand i endnu en F-35

Under en tur i luften brød en F-35B i flammer - piloten er uskadt

En F-35B brød i brand i luften i slutningen af oktober. Skaderne beløber sig til mere end 13,5 millioner kroner. Piloten kom ikke noget til. Foto: AP
En F-35B brød i brand i luften i slutningen af oktober. Skaderne beløber sig til mere end 13,5 millioner kroner. Piloten kom ikke noget til. Foto: AP

Endnu en F-35 Joint Strike Fighter er brudt i brand.

Det skete den 27. oktober, hvor en træningstur ikke gik helt som forventet.

I løbet af flyveturen opstod der ild i et af de to interne våbenkamre, hvor kampflyet - for at opnå stealth-egenskaber - skjuler sine våben, indtil de skal affyres.

Piloten returnerede hurtigt til basen og fik flyet sikkert ned. Han forlod herefter flyet uskadt.

Branden har forårsaget skader på flyet for minimum to millioner dollars - altså knap 13,5 millioner kroner.

Det skriver military.com.

Branden undersøges
Eksperter har siden branden undersøgt flyet - en F-35B fra US Marines' Marine Fighter Attack Training Squadron 501 med base i Beaufort, South Carolina. Indtil videre er det dog fortsat uklart, hvorfor flammerne opstod.

- Der er en undersøgelse i gang, og vi vil løbende melde nyt ud, når vi ved mere, siger talsmand 1st Lt. John Roberts til military.com.

De 19 andre fly i Marine Fighter Attack Training Squadron 501 har ikke fået flyveforbud, men kan fortsat gå på vingerne.

Branden er opstået midg i en vigtig forberedelsesfase, hvor US Marines er ved at klargøre deres Marine Fighter Attack Squadron 121 til udstationering i Japan fra januar. Samtidig er US Marines i færd med den tredje og endelige test af flytypen på de amerikanske hangarskibe. Ifølge planerne skal F-35-fly for første gang på togt om bord på et hangarskib i 2018. Det kommer til at ske i Stillehavet.

Amerikansk F-35 mod kinesisk J-20 - hvem vinder i luften?

En F-35B lander på Mariena Corps Air Station i Yuma, Arizona. F-35B'eren kan i modsætning til både A- og C-versionerne lette og lande vertikalt. Foto: AP
En F-35B lander på Mariena Corps Air Station i Yuma, Arizona. F-35B'eren kan i modsætning til både A- og C-versionerne lette og lande vertikalt. Foto: AP
 

Tredje gang
Det er tredje gang på to et halvt år, at der går ild i en F-35.

Senest skete det i slutningen af september i en F-35A - samme version som Danmark køber. Branden opstod under motoropvarmningen, mens flyet fortsat var på jorden.

Angiveligt har der ligget en smule overskydende brændstof i udstødning muligvis på grund af en foregående afbrudt motorstart. Den efterfølgende motoropvarmning antændte brændstoffet, da en kraftig rygvind kastede varmen fra motorens udstødning tilbage ind over flyet.

F-35 i flammer: Vinden var for stærk

Også i 2014 brød en motor i en F-35A Joint Strike Fighter i brand. Det skete, mens flyet var ved at lette fra Eglin Air Force Base i Florida. Branden opstod, fordi et sæt faneblade i motoren rev sig løs på grund af overophedning og fløj ud gennem flyets brændstoftank.

Dengang blev der udstedt et flyveforbud, indtil fejlen var rettet i samtlige F-35-fly.

Det er desuden ikke mere end et par måneder siden, at en det kom frem, at 57 F-35-fly havde problemer med smuldrende køleslanger i brændstoftanken.

En F-35A brød i brand i september. Det er samme type, som Danmark køber. De første fly bliver efter planen leveret til det danske flyvevåben i 2021 og vil være fuldt operative i 2027. Foto: All Over
En F-35A brød i brand i september. Det er samme type, som Danmark køber. De første fly bliver efter planen leveret til det danske flyvevåben i 2021 og vil være fuldt operative i 2027. Foto: All Over

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?