Annonce:
Annonce:

Ny gruppe af 'vrede mænd' vil redde Putin

I Rusland har en ny gruppe med en gammel kending i spidsen stukket næsen frem. De kalder sig Vrede Patrioter

Igor Girkin sammen med sin hustru, Miroslava Reginskaja. Foto: Telegram
Igor Girkin sammen med sin hustru, Miroslava Reginskaja. Foto: Telegram
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Krisen kradser i Rusland og for Vladimir Putin.

Situationen for russerne i Ukraine bliver næsten på daglig basis værre og værre, og det skaber frustrationer i Kreml og omegn.

Nu har en ny ultra nationalistisk gruppe set dagens lys. I spidsen er den gamle kending Igor Girkin, der beskrives som en form for leder for den nye gruppe, der udtaler sig til Reuters om Vrede Patrioters mission. Den er klar. Helt klar.

Målet er at redde Rusland og dermed også Vladimir Putin.

- En systemkrise er under opsejling. Eller rettere sagt krisen griber allerede om sig, mens temperaturen i samfundet stiger. Vi er på nippet til meget alvorlige interne politiske ændringer af katastrofal karakter, siger han med henvisning til situationen i Rusland som følge af krigen i Ukraine, sagde Igor Girkin på et pressemøde fredag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ivor Girkin på pressemødet for 'Vrede Patioter', der blev afholdt fredag. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Ivor Girkin på pressemødet for 'Vrede Patioter', der blev afholdt fredag. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Putins redning?
Og selv om Igor Girkin er stærkt kritisk over for Vladimir Putins nuværende lederskab, så mener han, at han er det eneste seriøse bud på en russisk leder.

- Hvis Putin bliver fjernet fra magten, så vil det være ensbetydende med Ruslands kollaps, siger Igor Girkin.

Kreml har ikke ønsket kommentere den nye gruppes opståen.

Men hvad vil de så?

Ifølge Igor Girkin skal Rusland være langt mere kompromisløs i sin tilgang til krigen, ligesom alle de nuværende bosser i toppen af det russiske militær skal fyres.

- Der er intet kompromis. Krigen vil slutte med det russiske flag i Kiev eller Ruslands nederlag, siger han.

De øvrige prominente navne i den nye gruppe er den prorussiske ukrainer Pavel Gubarev, militærdoktoren Yuri Yevich og Mikhail Aksel. Det er fortsat uklart, hvor mange støtter Igor Girkin har.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: DMITRY LOVETSKY/Ritzau Scanpix
Foto: DMITRY LOVETSKY/Ritzau Scanpix
 

Berygtet spion
Igor Girkin har en lang og broget fortid som aktør i konflikten med Ukraine.

Annonce:

I årevis har han været spion for FSB, men det var først i 2014, at han for alvor slog sit navn fast. Her drog en gruppe af 55 bevæbnede russiske mænd ind i den ukrainske by Sloviansk og besatte blandt andet politistationen og andre bygninger.

Efterfølgende hejste de det russiske flag i byen og erklærede byen for en del af Donetsk People's Republic.

I ugevis var der ballade i byen, hvor Igor Girkin og co. tog gidsler og marcherede rundt i byen. Til sidst satte ukrainsk militær ind, og den prorussiske gruppe måtte flygte.

I november 2022 dukkede hans navn igen op, denne gang i en retssag i Holland, hvor russerne Igor Girkin og Sergej Dubinskij samt ukraineren Leonid Khartjenko blev fundet skyldige i drab og for med fuldt overlæg at forårsage, at MH17 styrtede ned.

Flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur i Malaysia 17. juli 2014, men alle 298 blev dræbt, da det blev skudt ned.

Læs også, hvordan bykampene i Bakhmut går til. Danske Mike, der kæmper i Ukraine, er øjenvidne. Læs mere her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: