Ny teori: TransAsia-piloter slukkede forkert motor

Data fra flyets sorte boks peger i retningen af, at piloterne på TransAsia flyet kan have slukket en stadig fungerende motor. Derved kunne ulykken måske være undgået

Bare 37 sekunder efter takeoff sendte piloten på et passagerfly fra TransAsia et "mayday" og meddelte kontroltårnet, at brændstoftilførslen til den ene af maskinens motorer var stoppet.

Efterfølgende styrtede flyet og mindst 35 personer blev dræbt.

Det viser sig nu, at piloterne muligvis selv bærer en del af skylden i det tragiske flystyrt.

Flyet ramte en bro, inden det faldt ned i floden (Foto: Youtube) Krig & katastrofer - 4. feb. 2015 - kl. 22:30 Dødeligt flystyrt er flyselskabs andet på 6 måneder

I hvert fald peger data fra flyets sorte boks på, at piloterne måske ved en fejl selv slukkede for den af de to motorer der stadig holdt flyet i luften i håbet om at genstarte den fly motor, der var sat ud af drift.

Genstarten mislykkedes dog og ingen af de to motorer kom i gang igen.

Uden motorkraft udsendte TransAsia piloterne fem nødkald om flyets manglende motorkraft før flyet kort tid efter styrtede i floden i den taiwanske by Taipei.

Kan flyve på en motor
Flyet havde 58 personer ombord, hvor af 35 indtil videre er fundet dræbt, 15 personer overlevede mens 8 stadig savnes.

ATR 72-600 flyet er designet sådan, at flyet kan holde sig flyvende på blot en enkelt motor.

Det er derfor fortsat uklart, hvad der fik piloterne til at slukke den stadig fungerende motor.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kabinen tog voldsom skade, da flyet med stor fart ramte den lavvandede flod (Foto: AP)
Kabinen tog voldsom skade, da flyet med stor fart ramte den lavvandede flod (Foto: AP)
 

Indtil videre er der dog kun tale om indledende undersøgelser.

En mere uddybende forklaring vil først blive givet om 30 dage, når en nærmere undersøgelse af omstændighederne er blevet foretaget. Den endelige rapport forventes at ligge klar om seks måneder.

Heltemodig pilot
Den døde pilot er blevet fundet i cockpittet, mens han stadig omklamrer det joystick, som han styrede flyet med, skriver flere aviser fredag.

- De forsøgte indtil det sidste at redde flyet, bliver en offentlig undersøger citeret for at sige i landets medier.

Det var nogle vanvittige billeder, som en bilist fangede, sekunder før TransAsia Airways-flyet styrtede i floden. (Foto: All Over Press) Krig & katastrofer - 6. feb. 2015 - kl. 07:18 Flystyrt: Otte passagerer stadig savnet

Mirakuløst overlevede 15 passagerer, heriblandt flere børn.

Artiklen fortsætter under billedet:

Dykkere spiller en central rolle i bjergningen af de sidste lig (Foto: AP)
Dykkere spiller en central rolle i bjergningen af de sidste lig (Foto: AP)
 

300 redningsarbejdere og 50 dykkere har arbejdet i døgndrift på floden, og i det forløbne døgn er der fundet yderligere fire døde, så det samlede foreløbige dødstal er 35. Otte savnes fortsat.

To af de døde blev fundet i det mudrede vand 100 meter fra nedstyrtningsstedet.

1 af 4 Flere lig blev fredag fundet i floden (Foto: AP)
2 af 4 Oprydningsarbejdet står på dag og nat (Foto: AP)
3 af 4 Pårørende til de omkomne beder ved siden af flyvraget (Foto: AP)
4 af 4 Taiwans myndigheder mangler stadig at finde 8 personer i forbindelse med flystyrtet (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere