Nybroes uvished: Var min ven i ledtog med gidseltagerne?

Et år efter sin tilfangetagelse er Jeppe Nybroe stadig i tvivl om, om hans ven havde aktier i kidnapningen

- Måske får jeg aldrig klarhed over, hvad der egentlig skete, og hvilken funktion det menneske, som jeg betragtede som min ven og fortolige, har haft, siger Jeppe Nybroe til BT. (Foto: Jakob Jørgensen)
- Måske får jeg aldrig klarhed over, hvad der egentlig skete, og hvilken funktion det menneske, som jeg betragtede som min ven og fortolige, har haft, siger Jeppe Nybroe til BT. (Foto: Jakob Jørgensen)

På en dybt ubehagelig måde var det nærmest skæbnens ironi, da den danske journalist Jeppe Nybroe sammen med sin ven og kollega Rami Aysha for et år siden blev kidnappet af militante islamister på den libanesiske grænse til Syrien.

Han og den libanesiske journalist var nemlig i det krigshærgede område for at lave en historie om kidnapningsindustrien, men pludselig var de selv en del af den.

Meget tyder dog på, at det ikke var helt tilfældigt, for den dag i dag er Jeppe Nybroe stadig usikker på, om Rami Aysha samarbejdede med gidseltagerne.

- Det er stadig skræmmende og ubehageligt at tænke på, siger han i et interview med BT.

Ven med islamisterne

Den danske journalist, der slap fri fra gidseltagernes vold, da en løsesum af hemmeligholdt størrelse blev betalt, er af den libanesiske efterretningstjeneste blevet oplyst, at Rami Aysha lokkede ham i en fælde.

Da Jeppe Nybroe senere konfronterede sin ven med anklagen, erklærede han sig ikke skyldig, men han indrømmede dog, at han kendte en af kidnapperne og dennes far.

- Han indrømmede, at han har haft et venskabeligt forhold til den ledende kidnapper. Måske får jeg aldrig klarhed over, hvad der egentlig skete, og hvilken funktion det menneske, som jeg betragtede som min ven og fortolige, har haft, siger Jeppe Nybroe.

Stadig usikker

Under sit fangenskab bliver den tidligere nyhedsvært på TV-Avisen pisket og tæsket, mens vennen mest blev brugt som tolk. Derudover gik libaneseren ofte i enrum med kidnapperne.

Det er dog ikke nok til, at Jeppe Nybroe vil dømme ham. Han er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, fortæller journalisten, der, når han snakker om Rami Aysha, omtaler ham som en ven i datid.

- Han svigtede som ven, men hvordan skal han kunne bevise, at han er uskyldig? Men sådan et loyalitetssvigt er nok det mest voldsomme, man kan opleve, når det handler om liv eller død.

Jeppe Nybroe var fanget i 28 dage, før han til sidst blev løsladt mod en løsesum, som familie og venner blandt andet var med til at betale.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere