Nye oplysninger: Dødspiloten skjulte synsforstyrrelser

Efterforskernes undersøgelser viser, at 27-årige Andreas Lübitz søgte behandling for synsproblemer

Nye oplysninger viser, at Andreas Lübitz havde synsproblemer (Foto: AP)
Nye oplysninger viser, at Andreas Lübitz havde synsproblemer (Foto: AP)

Flere og flere detaljer om den 27-årige Andreas Lübitz, der styrtede 149 mennesker i døden tirsdag kort før klokken 11, har de seneste dage væltet frem efter tysk politi er begyndt at efterforske den på overfladen almindelige pilot.

Foruden psykologiske problemer og diagnoser, led den 27-årige andenpilot angiveligt også af begyndende synsforstyrrelser, der truede hans fortsatte karriere som pilot.

Det skriver New York Times med henvisning til embedsmænd tæt på efterforskningen.

Se også: Anklaget andenpilots journal videregivet til anklager

Se også: Dødsulykke kan koste milliarder

Avisen skriver, at man har været i kontakt med kilder tæt på efterforskningen, der forklarer, at man endnu ikke er klar over, præcist hvad der forårsagede den 27-årige pilots synsforstyrrelser, men man udelukker ikke, at 'lidelsen' skulle være af psykosomatisk karakter. Altså forårsaget af den 27-årige pilots dokumenterede psykiske problemer.

Ifølge New York Times tyder meget på, at Andreas Lübitz ligesom med sine psykiske problemer også skjulte sit synsbesvær for Germanwings.

Elskede at flyve
Venner og bekendte har siden det blev afsløret, at andenpiloten styrtede flyet i jorden med vilje, fortalt, at Andreas Lübitz var som besat af at flyve.

27-årige Andreas Lubitz tog tirsdag 149 uskyldige mennesker med sig i døden, da han bevidst styrtede Germanwingsflyet ind i en bjergside i de sydfranske alper. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 28. mar. 2015 - kl. 09:47 Dødspiloten købte dyr kærlighedsgave til veninden

Se også: Bergs tidligere chef: Han var god til sit job

Siden han var 14 var han medlem af den lokale svæveflyverklub, Luftsportclub Westerwald, og fascinationen for at svæve i skyerne skulle stamme endnu længere tilbage.

Se optagelser fra Lübitz' hjem og svæveflyklubben herunder:

Ville huskes
Tidligere i dag kom det frem, at Andreas Lubitz gennem længere tid havde planlagt at udføre en spektakulær og uforglemmelig handling, der ville få hans navn over i historiebøgerne.

I tyske Bild står en ekskæreste i dag frem og fortæller, at den 27-årige pilot sidste år kom med en kryptisk udtalelse:

- En dag vil jeg gøre noget, der vil ændre systemet, og så vil alle kende og huske mit navn, havde han angiveligt sagt til ekskæresten.

Se også: Psykiater: Dødspiloten levede i en anden verden

Se også: Ekskæreste om dødspilot: Han sagde, alle skulle huske hans navn

- Jeg forstod ikke, hvad han mente, men nu giver det hele mening, fortæller hun avisen.

Afsluttede forholdet dagen før
Ekskæresten beskriver Lubitz som en plaget person og fortæller Bild, at hun forlod ham på grund af hans personlige problemer og uberegnelige opførsel, som skræmte hende.

- Om natten havde han mareridt og vågnede op og skreg: 'Vi styrter', siger ekskæresten.

- Han vidste lige præcis, hvordan han skulle holde det, der virkelig foregik inde i ham, skjult, fortsætter hun.

Ekstra Bladet følger løbende udviklingen i sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere