Nye optagelser af dødsbro frigivet

Knap et år efter ulykken på Morandi-broen, er nye optagelser kommet frem

I de nyligt offentliggjorte optagelser ses biler blive kastet rundt i det øjeblik Morandi-broen kollapser. Video: Scanpix/Italiensk politi

De nye optagelser, som er filmet af et overvågningskamera fra en fabrik tæt på broen i Genoa, viser hvordan flere biler blev kastet rundt på broen i det øjeblik den kollapsede 14. august 2018.

Optagelserne er offentliggjort af italiensk politi, og har også indgået i efterforskningen af årsagen til kollapset, samt placering af ansvar for den manglende vedligeholdelse, skriver AP.

43 mennesker mistede livet, da broen styrtede sammen sidste sommer.

Fredag 28. juni 2019 blev resterne af broen, i form af to støttetårne, bragt ned ved en sprængning, der blev overværet af flere hundrede tilskuere.

Broen var en vigtig trafikal forbindelse for Genoa, da den forbandt byen med motorvejene A10 og A7, der går til henholdsvis den franske Riviera og nordpå mod Milano.

En ny bro, tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano, skal nu opføres på samme sted.

 

Her bliver resterne af Morandi-broen jævnet med jorden. Video: AP

  Samfund - 28. jun. 2019 - kl. 08:20 Kostede 43 livet: Her sprænges dødsbro i luften

Samfund - 28. jun. 2019 - kl. 08:20 Kostede 43 livet: Her sprænges dødsbro i luften

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere