Nye problemer: USA indfører flyveforbud for F-35-fly

Samtlige amerikanske F-35-fly bliver på jorden, indtil deres brændstofslanger er blevet efterset

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udstedt flyveforbud til samtlige amerikanske F-35-fly. Stort set alle andre lande, der også benytter kampflyet, har fulgt trop. Foto: US Air Force
Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udstedt flyveforbud til samtlige amerikanske F-35-fly. Stort set alle andre lande, der også benytter kampflyet, har fulgt trop. Foto: US Air Force

Pentagon har udstedt flyveforbud til samtlige amerikanske F-35-fly.

Det sker efter, at netop et F-35-fly styrtede ned i South Carolina for to uger siden. Piloten nåede at skyde sig ud af flyet, inden det styrtede.

Efterfølgende har efterforskningen af vist, at styrtet formentligt skyldes et problem med flyets brændstofslanger.

Problemet er ikke nødvendigvis begrænset til kun det styrtede fly, og derfor har amerikanerne valgt at lade alle F-35-fly stå på jorden, indtil alle brændstofslanger er blevet kontrolleret og eventuelt udskiftet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN og NBC News.

Et F-35-kampfly styrtede i går ned i South Carolina. Det er første gang et F-35-fly er styrtet ned. På billedet ses røgsøjlen fra stedet, hvor flyet styrtede ned. Piloten nåede at skyde sig sikkert ud. Foto: Twitter/Ritzau Scanpix Krig & katastrofer - 29. sep. 2018 - kl. 19:57 F-35 styrtet ned i USA

Briterne flyver videre
'Hvis de tvivlsomme slanger er brugt, vil de blive fjernet og erstattet. Hvis gode slanger allerede er brugt, så vil de fly kunne flyve igen,' lyder det i en pressemeddelelse fra Pentagon.

Umiddelbart er mistanken, at de tvivlsomme slanger primært sidder i de ældste F-35-fly, mens en anden type slanger er brugt i de nyeste.

Alligevel bliver alle 245 amerikanske F-35-fly kontrolleret.

Også alle andre landes F-35-fly bliver kontrolleret, og stort over hele verden bliver flyene holdt på jorden.

I Storbritannien er forsvaret imidlertid i gang med at teste F-35-fly på hangarskibet HMS Queen Elizabeth, og de test bliver ikke sat på hold.

Samtlige flys brændstofslanger ventes at være blevet kontrolleret i løbet af få dage.

Skarpt angreb
Dagen inden styrtet i South Carolina udførte en amerikansk F-35 for første gang et skarpt angreb. Det skete mod Taliban-mål i den afghanske Kandahar-provins.

Tilbage i maj benyttede det israelske forsvar for første gang nogensinde flytypen i skarpe angreb et endnu hemmeligholdt sted i Mellemøsten. Iagttagere gætter dog på, at det har været i Syrien eller i Golanhøjderne.

Se også: Helt hyldet i Taliban-angreb: Blev dræbt i angreb på base med danske soldater

Flyet, der styrtede ned i South Carolina den 28. september, var et F-35B, som kan lande vertikalt. Ikke kun B-versionen har fået flyveforbud, men også A- og C-versionerne har fået ordre om at blive på jorden.

A-versionen er den type af F-35-flyet, som Danmark har indkøbt 27 af, og som skal afløse de udtjente F-16-fly.

C-versionen er lavet til at kunne lette fra og lande på hangarskibe.

Problemramt fly
Flyveforbuddet er blot det seneste af en lang række problemer, som har ramt flyet siden 2001, hvor udviklingen gik i gang. Tidligere har problemer som motorbrand, rystelser i flyets krop, iltproblemer og meget andet plaget flyet.

Danmark modtager sine første F-35-fly i 2021. De bliver dog stående i USA, hvor de skal bruges som træningsfly. Året efter - i 2022 - ankommer de første F-35-fly til Flyvestation Skrydstrup.

Se også: Danmarkshistoriens største våbenhandel: Fortsat masser af fejl på F-35

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen