Nyt angreb på militærbase i Irak: Fire sårede

Fire personer meldes såret efter et nyt angreb på en militærbase i Irak, der huser amerikanske tropper

Drabet på Qassem Soleimani fik det anspændte forhold mellem Iran og USA til at optrappes. Bliv klogere på sagen her. Redigering: Henrik Houlberg

Otte katjusja-raketter har søndag aften ramt Iraks al-Balad-luftbase, hvor der også befinder sig amerikanske soldater. Fire irakiske soldater er blevet såret i angrebet.

Det skriver Reuters.

Reuters' kilder har meddelt, at raketterne ramte luftbasens landingsbane, der er lokaliseret 80 kilometer nord for Bagdad.

Det Irakiske militær sagde ikke noget om, hvem der stod bag angrebet og nævnte ikke noget om de øgede spændinger mellem USA og Iran, som sidste onsdag fyrede missiler på militærbaser, der huser amerikanske soldater.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere