Nyt jordskælv rammer Filippinerne

Et jordskælv, der måler 6,3 på Richter-skalaen, har ramt Filippinerne dagen efter et skælv, der kostede 11 mennesker livet

Det frygtes at flere personer er fanget i murbrokker fra en kollapset bygning efter et andet voldsomt jordskælv, der ramte Filippinerne i går. Video: AP

Endnu et jordskælv har ramt Filippinerne og det allerede dagen efter et skælv, der har dræbt 11 personer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det nye jordskælv ramte tirsdag eftermiddag lokal tid og havde sit epicenter på den østlige del af øen Samar.

Jordskælvet var målte 6,3 på Richter-skalaen, og dermed er det kraftigere end det jordskælv på 6,1, der ramte Filippinerne mandag og kostede 11 personer livet.

Indtil videre er der ingen meldinger om omkomne i tirsdagens jordskælv.

112 - 22. apr. 2019 - kl. 13:22 Jordskælv rammer Filippinerne

Leder efter overlevende
Siden mandag har redningsarbejdere ledt efter overlevende i resterne af de bygninger, der styrtede sammen ved jordskælvet.

Foto: Noel Celis/AFP 112 - 22. apr. 2019 - kl. 21:12 Fanget i murbrokkerne: - Kan høres græde i smerte

En bygning i fire etager styrtede sammen, og siden da har redningsarbejdere ledt efter overlevende om omkomne i bygningen. Foto: Ritzau Scanpix.
En bygning i fire etager styrtede sammen, og siden da har redningsarbejdere ledt efter overlevende om omkomne i bygningen. Foto: Ritzau Scanpix.

Mandagens jordskælvet havde sit epicenter cirka 60 kilometer fra hovedstaden Manila, men det kunne mærkes i storbyen, hvor det fik bygningerne til at svaje i flere minutter.

- Vi blev nervøse og vi blev svimle. Jeg løb nedenunder med tre børn, fortæller Arlene Puno, der er hushjælp i en lejlighed i et af højhusene i Manilas finansdistrikt.

Filippinerne ligger i et område med en del seismisk aktivitet, og det betyder, at jordskælv jævnligt forekommer i landet.

Efter jordskælvet mandag har der været omkring 400 mindre efterskælv. Flere af dem har været så små, at man ikke har kunne mærke dem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere