Øjenvidne i Sri Lanka: Dansk familie mistede tre børn

Tre danske børn er blandt de dræbte i Sri Lanka

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kommenterer her angrebene i Sri Lanka, hvor tre danskere mistede livet. Video: Ritzau

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et øjenvidne fortalte søndag på Facebook, ar tre danske børn mistede livet på et hotel under massakren i Sri Lanka påskedag.

'En dansk familie med tre børn. Forældrene overlevede, men de tre børn er tilsyneladende omkommet. Jeg har selv tre børn, så jeg ved nøjagtig, hvordan de har det lige nu,' skriver Kieran Arasaratnam, som BBC desuden har interviewet, på Facebook.

Mandag har communications manager i Bestseller, Jesper Stubkier, i en mail over for Ekstra Bladet bekræftet, at der er tale om Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen og hans hustru Annes tre af fire børn.

Øjenvidnet er professor på Imperial College Business School i London og selv oprindeligt fra Sri Lanka, men har i 30 år boet i England.

Kieran Arasaratnam, som selv boede på Hotel Shangri-La, overlevede efter eget udsagn selv bombeangrebet takket være flere tilfældigheder.

Blandt andet fordi han havde glemt sit kreditkort. Derfor var han ikke som ellers planlagt i restauranten på hotellet, da eksplosionen skete.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hotel Shangri-La betegnes som et luksushotel. Eksperter mener, at bomben har været tiltænkt de rigeste turister for at svække landet. Foto: Ritzau Scanpix
Hotel Shangri-La betegnes som et luksushotel. Eksperter mener, at bomben har været tiltænkt de rigeste turister for at svække landet. Foto: Ritzau Scanpix

Kieran Arasaratnam opholdt sig på sit værelse, da han hørte noget, han beskriver som lyden af torden.

'Jeg begyndte at løbe fra 18. etage og ned. Det var først, da jeg nåede til tredje etage, at det gik op for mig, hvor slemt det stod til: Blod over det hele og børn, der blev båret væk. Total panik.'

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 21. apr. 2019 - kl. 20:29 Tre danskere dræbt i blodigt terrorangreb: Det ved vi indtil nu

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede tidligere søndag, at tre danskere er blevet dræbt i terrorangrebene.

Myndigheden ønsker ikke at uddybe over for Ekstra Bladet, hvorvidt der er tale om børn. Søndag aften meddeler man herfra, at hverken alder eller identitet på de omkomne vil blive oplyst til offentligheden.

Ekstra Bladet forsøger at komme i kontakt med Kieran Arasaratnam.

Anne og Anders Holch Povlsen. Foto: Jonas Olufson 112 - 22. apr. 2019 - kl. 08:36 Danmarks rigeste mands børn dræbt i bombemassakre

Skærm

Hent flere
Hent flere