Område på størrelse med Grækenland brændt ned

- Det er endnu et år, hvor de russiske myndigheder ikke har formået at stoppe de her brande, hvilket sætter lokale samfund i fare og bidrager til klimaforandringer, lyder kritikken fra Greenpeace

Video: Reuters

Enorme skovområder i det russiske Sibirien står i skrivende stund i flammer, efter at flere skovbrande er helt ude af kontrol.

Ifølge den russiske afdeling af Greenpeace er et samlet området på størrelse med Grækenland futtet af.

Med hjælp fra satellit-data har Greenpeace kunne kortlægge, at 19 millioner hektar skov, stepper og markområder er gået op i røg siden januar.

Skovbrande i Sibirien er ikke en sjælden begivenhed, da de vender tilbage årligt. Men rekordhøje temperaturer på tværs af det kolossale landskab har gjort situationen langt værre end sædvanligt.

- Det er endnu et år, hvor de russiske myndigheder ikke har formået at stoppe de her brande, hvilket sætter lokale samfund i fare og bidrager til klimaforandringer, lyder kritikken fra Greenpeace, efter at de har kortlagt brandenes udvikling.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Rekord
De fleste af brandene sker i øde områder, men flere byer oplever problemer, da røgen fra de afbrændte træer driver ind over bebyggede områder.

Ifølge de russiske skovmyndigheder er der nu blevet indsat nødberedskab i 55 regioner på tværs af Rusland i et forsøg på at inddæmme brandene.

I juni blev der som den højeste temperatur i den sibiriske by Verkhoyansk målt 38 grader, hvilket er en rekord-måling i det arktiske område.

Se flere billeder af de voldsomme brande her (Foto: Julia Petrenko/Greenpeace/Ritzau Scanpix):