Operastjerner blandt ofre for flystyrt

To tyske operasangere er meldt blandt de formodet dræbte passagerer på Germanwings-fly

Den unge operasanger Maria Radner var blandt passagererne i det forulykkede fly fra Germanwings. (Foto: AP)
Den unge operasanger Maria Radner var blandt passagererne i det forulykkede fly fra Germanwings. (Foto: AP)

Da Airbus A320-flyet fra Germanwings tirsdag formiddag styrtede ned i de sydfranske alper, udløste det samtidig 150 tragiske skæbnehistorier.

Den ene af de to sorte bokse fra det nedstyrtede Germanwings-fly er blevet fundet. Krig & katastrofer - 24. mar. 2015 - kl. 18:12 Sort boks fra Germanwings-fly fundet

Og nu kan de første to historier med ansigter på blive fortalt.

Se også: Flyselskab: Airbus havde tekniske problemer kort før afgang

Som de første er det nemlig blevet bekræftet, at de to tyske operastjerner Maria Radner og Oleg Bryjak var blandt passagererne på flyet, hvor de franske myndigheder vurderer, at alle ombordværende har mistet livet.

54-årige Oleg Bryjak mistede livet i Alperne. (PR-Foto)
54-årige Oleg Bryjak mistede livet i Alperne. (PR-Foto)
 

Begge operasangere havde været i Barcelona for at synge i Wagner-operaen Siegfried, hvorefter de var på vej hjem til Düsseldorf. Bryjak havde spillet rollen som den onde dværg Alberich, mens Radner havde spillet gudinden Erda.

Se også: Nordisk divisionshold undgik flytragedie ved lykketræf

Den unge Maria Radner var ifølge nyhedsbureauet af sted med sin mand og parrets baby, da flyet styrtede ned. Det er endnu uklart, hvorvidt 54-årige Bryjak var af sted med nogen pårørende.

- Vi har mistet en stor kunstner og en storartet mand i Oleg Bryjak. Vi er rystede, siger Christoph Meyer, der er administrerende direktør i Deutsche Oper am Rhein, til AP.

Et fly er styrtet i de franske alper, og det formodes, at alle er ankommet. En tysk skoleklasse var iblandt passagererne. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 24. mar. 2015 - kl. 16:34 Lille by i chok: Tysk gymnasieklasse var ombord på styrtet fly

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede flystyrtet, men de franske efterforskere har indtil videre fundet den ene af i alt to sorte bokse, som forhåbentlig kan klarlægge omstændigheder op til styrtet.

Se også: Lokal fransk politi: Ingen overlevede flystyrt

Flyet havde befundet sig på sin maksimalhøjde indtil det pludselig dykkede, og efter otte minutters dyk mistede franske luftfartsmyndigheder kontakten med flyet, som siden viste sig at være styrtet.

Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er mindst én dansker iblandt de omkomne, men det er endnu usikkert, om der er flere danskere blandt passagererne på flyet.

150 mennesker formodes dræbt i et flystyrt i de sydfranske alper. Adskillige helikoptere er blevet sat ind for at lokalisere vragresterne. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 24. mar. 2015 - kl. 17:53 Det ved vi om flystyrtet i Frankrig


Her fortæller Germanwings detaljer om flystyrtet (video: Ritzau)


Her ankommer redningsfolk til flystyrtet (video: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere