Otte dræbt i gidseldrama på luksushotel

Ifølge internationale medier er der taget gidsler på Tripoli-hotel

Otte mennesker – herunder fem udlændinge - er blevet dræbt ved et angreb på et luksushotel i Tripoli i Libyen, oplyser sikkerhedskilder til Reuters.

Ifølge internationale medier trængte fem bevæbnede mænd tirsdag ind på Corinthia Hotel ved middelhavet og tog gidsler.

Hotellet er kendt for at for at have udenlandske gæster, og ifølge en medarbejder boede der blandt andre italienske, britiske og tyrkiske statsborgere på hotellet.

Angrebet på det femstjernede hotel begyndte, da de bevæbnede mænd detonerede en bilbombe på hotellets parkeringsplads.

Efterfølgende stormede flere maskerede mænd hotellet, mens de affyrede deres våben. Tre sikkerhedsvagter meldes dræbt, skriver CNN.

Luksushotel er populært blandt lokale embedsfolk, hvoraf mange har fast bopæl på hotellet. Mange gæster nåede at blive evakueret fra hotellet, da angrebet gik i gang.

En online-gruppe, der støtter terror-bevægelsen Islamisk Stat, hævder, at angrebet er udført i Abu Anas al-Libis navn.

Al Libi var et al-Qaeda-medlem, der angiveligt var involveret i angrebet på amerikanske ambassader i Afrika i 1998.

Han blev pågrebet af amerikanske styrker i Libyen og afgik tidligere på måneden ved døden på et amerikansk hospital.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere