Overlever efter skibsbrud: - Jeg er stadig i live

Over 400 mennesker er stadig begravet i floden og skroget af det kinesiske skib, der mandag aften sank i Kina

Over 400 menneskers skæbner er stadig uvidste, efter at det kinesiske passagerskib 'Østens Stjerne' sank i floden Yangtze i Hubei-provinsen i Kina under en storm mandag aften kinesisk tid.

- De fleste mennesker var gået i seng. En voldsom storm ramte og regn hamrede på vinduerne med sådan en kraft, at vand sev ind i kabiner, forklarede 43-årige Zhang Hui, der er en af de overlevende, til det statsejede medie Xinhua.

15 mennesker er i løbet af dagen blevet reddet ud af det omvendte skrog, mens der dog også er blevet fundet fem lig, det skriver CNN.

Zhang Hui selv vågnede op på en sten tirsdag morgen, kinesisk tid. Han troede, han hallucinerede.

- Jeg er stadig i live, råbte han i telefonen, da han endelig fik en chance for at ringe til sin familie - sin kone og sin 15-årige søn.

Der er dog lang vej igen for redningsarbejderne, som dagen igennem har kæmpet i regn, mørke og blæst, da der var 458 passagerer om bord på skibet foruden mandskabet.

Dykkere, redningsarbejdere og mere end 1000 bevæbnede politifolk udstyret med 40 oppustelige både deltager i aktionen.

De brugte hammere til at banke på siden af skroget for at høre svar fra overlevende. Når der endelig kom svar, svejsede man et hul for at hive overlevende ud.

En ældre kvinde blev reddet ud af skroget, da hun dukkede op i hullet med en dykkermaske på, og derefter hev sig ud af skibet i et reb og gik ind i reddernes arme.

Ifølge skibets kaptajn og dets chefingeniør, der begge kom fra skibet i live, forklarer, at de blev ramt af en såkaldt 'longjuanfeng', hvilket kan oversættes til tornado eller cyklon.

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere