Overvågningsvideo offentliggjort: Styrter russisk fly her?

Et tilfældigt overvågningskamera har ifølge flere medier filmet det russiske flystyrt

En overvågningsvideo viser angiveligt det russiske flystyrt

Et russisk indenrigsfly styrtede søndag ned med 71 mennesker ombord under en indenrigsflyvning kort efter afgang fra Moskva.

Antonov An-148-flyet var på vej til Orsk i Ural-bjergene, men styrtede ned nær landsbyen Argunovo, der ligger omkring 80 kilometer fra det sydøstlige Moskva.

Årsagen til ulykken er endnu ikke afklaret, men en overvågningsvideo fra et privat hus tæt på ulykkesstedet viser angiveligt det øjeblik, hvor flyet styrter mod jorden.

Det skriver flere medier - heriblandt russiske Russia Today, britiske Sky News og norske VG - de russiske myndigheder har endnu ikke endeligt bekræftet, at der er tale om det forulykkede fly.

Videoen viser en eksplosion fra lang afstand med efterfølgende kraftig røgudvikling. Du kan se overvågningsvideoen i tv-playeren øverst i artiklen.

Samtlige 71 mennesker døde i flystyrtet.

Se Ekstra Bladets studieudsendelse om flystyrtet fra søndag eftermiddag

FAKTA: De dødeligste flyulykker i dette århundrede

* 17. juli 2014:

298 personer omkommer, da et fly fra Malaysia Airlines, MH17, bliver skudt ned over Ukraine i sommeren 2014.

* 19. februar 2003:

276 personer dør, da et militærtransportfly styrter ned i det sydlige Iran.

* 12. november 2001:

260 personer er om bord på et fly fra American Airlines, som styrter ned i et boligområde i Queens i New York. Ud over de 260 i flyet mister fem personer ved nedstyrtningsstedet livet.

* 8. marts 2014:

239 personer er om bord på et Malaysia Airlines-fly, MH370, som forsvinder på en flyvning fra Kuala Lumpur til Beijing.

Flyet, der stadig ikke er fundet, menes at være forsvundet i Det Indiske Ocean.

* 1. juni 2009:

Et fly fra Air France styrter ned i Atlanterhavet. Flyet er på vej fra Rio de Janeiro til Paris. 228 mennesker omkommer i ulykken.

Kilder: Ritzau

Cirka 600 redningsfolk er sat på opgaven med at bjærge lig og vragrester. Foto: AP Krig & katastrofer - 12. feb. 2018 - kl. 05:51 Russisk flyulykke: Lig og vragdele spredt over kæmpe område

 

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen