På direkte tv: 536.000.000 for hans hoved

I forbindelse med Qassem Soleimanis begravelse i Iran udlovede en taler 536.000.000 kroner til dem, der kan servere Trumps hoved på et fad

Søndag vendte Donald Trump tilbage til Washington fra sin ferie i Florida. Foto: Ritzau Scanpix
Søndag vendte Donald Trump tilbage til Washington fra sin ferie i Florida. Foto: Ritzau Scanpix

Donald Trump er langtfra en populær mand blandt størstedelen af de 81 millioner indbyggere i Iran.

Og det blev for alvor gjort klart i forbindelse med en begravelsesceremoni i de iranske byer Ahvaz og Mashhad.

Her blev der i forbindelse med en officiel tale til ære for general Qassem Soleimani udlovet en dusør på 80 millioner dollars for Donald Trumps hoved direkte på iransk stats-tv. Én dollar for hver iraner.

- Vi er 80 millioner iranere. Hvis vi hver især lægger én dollar til side, så vil vi have 80 millioner amerikanske dollars, og dem kunne vi bruge til at give til dem, der kan give os Trumps hoved.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Billeder af Donald Trump bliver ikke behandlet pænt flere steder. Her en demonstration foran den amerikanske ambassade i Manila. Foto: Ritzau Scanpix
Billeder af Donald Trump bliver ikke behandlet pænt flere steder. Her en demonstration foran den amerikanske ambassade i Manila. Foto: Ritzau Scanpix

- Enhver, der kan give os den gulhårede, sindssyge mand, kunne vi give 80 millioner dollars på vegne af den iranske nation, siger den anonyme taler.

Hvem var Qassem Soleimani, og hvor meget magt havde han? Ekspert i Mellemøsten Deniz Serinci giver svaret her.

Vil fjerne USA
Flere medier har beskrevet, hvordan det er det iranske regime, der helt officielt har udlovet dusøren, men det er ikke korrekt.

Dusøren blev udelukkende bragt i spil af den officielle taler.

Også Qassem Soleimanis efterfølger, Esmail Qaani, har reageret kraftigt på USA's droneangreb.

Søndag truede han med, at han ville ville fjerne USA fra regionen. Fuldstændigt.

Det rapporterer statslige medier ifølge nyhedsbureauet Reuters tidligt mandag dansk tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

- Vi lover at fortsætte ad samme vej som martyren Soleimani og med samme styrke, og den eneste kompensation for os vil være at fjerne USA helt fra regionen, siger han ifølge Reuters.

Når nye højder
Mandag forventes det, at hundredtusindvis af mennesker vil gå på gaden, når iranerne holder en ceremoni for Qassem Soleimani i Teheran.

Drabet af Soleimani har taget konflikten mellem Iran og USA til nye højder, og Iran har varslet, at man vil hævne sig.

Det vides endnu ikke, hvordan Iran konkret har tænkt sig at straffe USA for mordet på Soleimani.

I USA blev den amerikanske præsident hyldet ved en pro-Trump-demonstration ved Palm Beach International Airport, da Donald Trump var på vej tilbage til Washington. Foto: Ritzau Scanpix
I USA blev den amerikanske præsident hyldet ved en pro-Trump-demonstration ved Palm Beach International Airport, da Donald Trump var på vej tilbage til Washington. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Lover hævn
Qaani har været næstkommanderende i Quds-styrken siden 2006 og var dermed en nær medarbejder af Soleimani.

- Gud den almægtige har lovet at få sin hævn, og Gud er den afgørende hævner. Der vil helt sikkert blive handlet, siger Qaani ifølge nyhedsbureauet AP.

62-årige Qaani tilsluttede sig Revolutionsgarden i en alder af 25 år og udmærkede sig ligesom Soleimani under krigen mod Irak, som varede fra 1980 til 1988. Han steg her hurtigt i graderne.

Nogenlunde samtidig med Qaanis udmeldinger er gaderne i Irans hovedstad, Teheran, fyldt med sørgende, der ønsker at vise deres respekt for Qassem Soleimani ved hans begravelsesceremoni. Det beskriver nyhedsbureauet AFP.

Flere holder portrætter af topgeneralen, der blev regnet som en af de absolut vigtigste mænd i Iran, mens folk samles nær universitetet i Teheran, hvor ayatollah Ali Khamenei vil stå i spidsen for bønner for den dræbte general.

Blandt andre Soleimanis datter taler til den enorme folkemængde og lover, at USA og Israel står over for 'mørke dage' som følge af hendes fars død.

- Gale Trump, tro ikke, at alt er ovre med min fars martyrdød, siger Zeinab Soleimani i talen ifølge Reuters.

På Twitter beskriver korrespondent for NBC News Ali Arouzi stemningen i Teheran:

'De største folkemængder, jeg nogensinde har set. Stemningen er præget af sorg og vrede fremhævet af taktfast råben om hævn og død over Amerika', skriver han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere